Børnetapas tapas for børn

Børnetapas – Tapas i børnehøjde

Børnetapas –  en børnevenlig tapas, så de små også kan være med ved tapasbordet.

Herhjemme havde vi fordelt os lidt på retterne til nytårsmenuen, hvilket betød at jeg stod for forretten og kransekagen
Da vi bestod af en flok med mindre børn, valgte jeg at have fokus på at børnene skulle have lidt solidt i maven, og det skulle samtidig være nemt tilgængeligt for de lidt selektive øjne. Især vores søn skal helst kunne se præcis hvad han spiser, da han ellers ikke spiser noget.

Samtidig ville jeg gerne have det var en forret, som de voksne også syntes var spændende. Derfor valgte jeg at lave to tapas tallerkner, så der var en til de voksne og en til børnene. Børnene synes det var skønt, fordi de spiste det samme som os voksne, mens det var noget de kender og godt kan lide. Det betød også at de sad lidt længere end normalt, da de selv kunne plukke lidt fra det fælles fad.

En kæmpe fordel var, at de på den måde fik lidt solidt i maven inden aftenen blev alt for spændende og trætheden tog over.

Børnenes fad kom derfor til at se således ud (forrest):

Børne tapas

Skulle du selv være fristet til at servere lidt let børnevenlig tapas, så får du her indholdet af fadet:

Æblebåde
Gulerodsstave
Cocktailpølser
Grøn peberfrugt
Gul peberfrugt
Orange peberfrugt
Ostestænger
Agurkestave
Tomater
Vindruer

I midten havde jeg udhulet en rød peberfrugt og blandet en let dressing med cremefraiche og ketchup. Så havde de også lidt de kunne dyppe i.

Ved siden af var der selvfølgelig brød ligesom os voksne og hjemmebagte knækbrød.

Fadet kan også nemt varieres med det I har i køleskabet. Hvis det anrettes lidt lækkert er det en god snack skål til de fleste lejligheder.

Ud over forretten stod jeg for kransekagerne. Det blev til lidt små stykker med forskellig smag: Almindelige kransekagestykker, Hindbærkransekage, appelsinkransekage med nougatmidte og kransekage med hvid chokolade og tranebær. Du kan finde mine opskrifter på de lækre kransekager med forskellig smag lige her: Kransekage 2017 – en grunddej 4 slags.

Vil du have opskrifter til dine tapasretter, så deler jeg her pestoer, snacks og andet lækkert under #tapas

Mange bloggerhilsner Bianca

 

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.