Kage/Dessert Morgenmad/brunch Opskrifter Tilbehør

Æblegrød / æblemos – den bedste opskrift

Æblegrød æblemos opskrift

Nyd efterårets herligheder med en nem og lækker portion æblegrød

Findes der noget bedre end friske ny plukkede æbler, når det bliver efterår?! Jeg elsker æbler og det smager skønt i alverdens bagværk. Jeg deler lidt inspiration herunder.

Da jeg blev 30 år, var jeg så heldig, at få et par æbletræer af mine forældre. De giver lidt svingene med frugt, men jeg nyder dem hvert år. Først at se de fine blomster og så at lade børnene plukke løs, når de skønne æbler er modne. Mit ene træ er et Ingrid Marie. Det andet har jeg glemt sorten.

Hvis du gerne vil gemme lidt af efterårets herligheder, så er det oplagt at lave en gang æblegrød / æblemos. Det kan fryses og hives frem til lækre kager og desserter på et senere tidspunkt. Selvfølgelig kan du købe æbler året rundt, men jeg synes nu, der er noget skønt over at få brugt alle mine æbler på en god måde. Du kan selvfølgelig også gemme dem i kasser, men jeg har desværre ikke pladsen til det.

Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Æblegrød eller æblemos – hvad er forskellen?

Jeg bruger som oftest udtrykket æblemos, men kan høre at æblegrød, er det udtryk flere bruger. Herunder har jeg samlet lidt fakta om de der skønne efterårsæbler.

Hvad er forskellen på æblemos og æblegrød?

Der er ingen. Det er bare to betegnelser for det samme. Hvad du kalder det, afhænger af hvad det skal bruges til,

Hvor længe kan æblemos holde sig i køleskabet?

Hvis du hælder din grød på skoldede glas, kan det sagtens holde sig i ca. 2 uger.

Hvor længe kan æblemos holde sig i fryseren?

Den kan holde sig ca. 1 år i fryseren. Så har du lækkerier indtil næste års høst.

Kan man fryse æbler til æblekage?

Nej. Frysningen gør æblerne kedelige og vandede. Lav i stedet lækker æblegrød og frys ned. Det kan laves både med- og uden sukker og kan derfor bruges som tilbehør til mad og til lækre kager og desserter.

Hvordan opbevares æbler?

Æbler holder sig godt, hvis de lægges i kasser – helst kun 1 lag i hver kasse. De skal opbevares koldt, men frostfrit. Tjek kasserne jævnligt for rådden frugt, så det ikke breder sig til de øvrige æbler i kassen.

Hvilke æbler er gode til grød?

Herhjemme har vi Ingrid Marie æbler og de fungerer fint til æblegrød, men optimalt set skal du bruge madæbler, da de koger ud. Ingrid Marie er et spiseæble og de kan bruges til lidt af det hele, da de er mere faste.

Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Opskrifter med æblegrød / æblemos

Ved du stadig ikke hvad du skal bruge din æblegrød til eller tænker du, at det kun er noget små børn spiser, så får du her lidt skøn inspiration til nemme og lækre opskrifter.


Marcipankage med æbler

Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Gammeldags æblekage med havregryn

Gammeldags æblekage med havregryn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Æbledrøm – Gammeldags æblekage møder drømmekagen

Æbledrøm når gammeldags æblekage møder drømmekage
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Havregryns æblesnitter

Æblesnitter med havregryn
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Squashkage – med æblemos

Squashkage opskrift

Spis æbler – derfor…

Æbler er en skøn sund frugt med masser af antioxidanter og vitaminer. Det siges at skulle kunne reducere risikoen for hjerte- og kar sygdomme, kræft og kroniske sygdomme.

De indeholder masser af c-vitamin, som hjælper til at forbedre dit immunforsvar.

Beholder du skrællen på dit æble, hjælper den dig med en god fordøjelse, da skrællen indeholder pektin.

Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Brug æbleskrællen

Som du kan læse i ovenstående, så er der masser af gode grunde til også at spise æbleskrællen.

Det kan du sagtens, når du laver grød / mos. Det kræver du blender grøden / mosen til sidst, så du også får blendet skrællen ud, da den ellers godt kan være lidt træls at spise. Til gengæld får din grød /mos den flotteste farve hvis du, som jeg har gjort, bruger røde æbler.

Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Opskrift på æblegrød / æblemos

Æblegrød kan også sagtens serveres som tilbehør til et lækkert stykke kød eller bruges i brød, boller og kage for at give fugt til dejen. Det er en skøn og nem måde at får efterårets lækkerier til at holde endnu længere.

Sødme i din grød / mos bestemmer du helt selv. Der kan være godt med sukker i til en sød dessert eller undlad sukkeret og lad æblerne smage igennem med både deres sødme og syrlighed.

Opskriften på min æblegrød / æblemos kan du finde herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Vil du gerne se finde flere opskrifter på kager og dessert, så har jeg samlet dem her: Kage/Dessert

Er du på udkig efter flere opskrifter med æble, så er de lige her: #Æbler

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Æblegrød / æblemos

Du kan både bruge spiseæbler og madæbler. Bruger du de mere syrlige madæbler, kan jeg anbefale at søde mosen med lidt rørsukker. 

Vil du gerne beholde alle de gode ting fra skrællen, så lad være med at skrælle æblet. Du kan nemt få en ensartet grød ved at give det en tur med stavblenderen bagefter.

Ingredienser
  • 1 kg æbler (renset vægt)
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 dl vand Tilføj mere eller mindre afhængig af den ønskede konsistens
  • Evt. sukker
Sådan gør du
  1. Start med at skrælle æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i mindre stykker. 

    Undlad evt. at skrælle æblerne og få glæde af de gode vitaminer, der sidder i skrællen.

    Æblegrød æblemos opskrift
  2. Kom æblerne i en gryde sammen med vaniljesukker og vand. 

  3. Kog dem møre i 10-15 minutter. 

    Æblegrød æblemos opskrift
  4. Vil du gerne have en grov æblegrød moser du dem blot med grydeskeen, men ellers giver jeg dem gerne en tur med stavblenderen. 

    Har du skræl med, vil jeg anbefale at blende din grød, da skrællen ellers kan være træls at tygge på.

    Æblegrød æblemos opskrift
  5. Bruger du spiseæbler er det ofte ikke nødvendigt at søde din mos, men med madæbler kan jeg anbefale at smage til med sukker. 

    Æblegrød æblemos opskrift

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her

* skal udfyldes
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Æblegrød æblemos opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering