Kage/Dessert Opskrifter

Marcipankage med æbler – find opskriften her

Marcipankage med æbler opskrift

En lækker og nem kage, som vil imponere alle med sit fine rose mønster på toppen.

Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

For mig er der smage, som hører de forskellige sæsoner til. Det er smage, som bare passer perfekt sammen, men også smage som minder om noget bestemt.

Æbler kommer vi ikke udenom, når efteråret rammer.

Jeg har været så heldig, at jeg i 30 års fødselsdagsgave fik et par æbletræer af mine forældre. Dem nyder jeg godt af hvert år. Det er ikke altid de giver lige mange æbler, men at følge deres vej fra dine første spæde blade, til de skønne æbleblomster til flotte røde æbler, er fascinerende.

Træerne er placeret lige foran vores hus, så de er det første man ser og det synes jeg altså er lidt hyggeligt.

Det siger også meget om os, der bor her. Vi kan godt lide at der er liv i vores have, men samtidig må det også gerne være lidt praktisk.

Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Æbler i bagværk

De år hvor mine træer giver masser af æbler, er der selvfølgelig masser af æblekage til familien.

Du har se lidt af det jeg laver her:

Gammeldags æblekage med havregryn opskrift

Find opskriften her:

Gammeldags æblekage med havregryn

Grove boller med æble

Find opskriften her:

Lækre grove boller med æble

Find opskriften her:

Æbledrøm – 2 klassikere i skøn forening

Den består af en kombination af gammeldags æblekage og drømmekage – en perfekt efterårskage

Vil du gerne se flere opskrifter med æbler, så finder du dem lige her: #Æbler

Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Marcipankage med æbler

Min marcipankage med æbler er blevet bagt et utal af gange herhjemme. Jeg skulle lige være helt tilfreds med sammensætningen mellem den søde marcipan og de lidt syrlige æbler.

Det sker ofte herhjemme at min familie må spise sig gennem masser af kage, før jeg er helt tilfreds, men jeg har endnu ikke hørt dem klage.

Jeg ville gerne have en alt for konfekttung kage, men den skulle være tung nok til at bære kontrasten mellem æblerne og marcipanen.

Kagen blev helt perfekt og det er allerede en klassiker hjemme hos os.

Opskriften finder du selvfølgelig nederst på siden her, i en fin printvenlig version.

.Husk du finder flere opskrifter med æbler her: #Æbler

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Marcipankage med æbler

Lav den fineste marcipankage med den gode smag af æbler og den fineste æblerose på toppen. 

Ingredienser

Æblemos

  • 4 mellemstore æbler
  • 100 g sukker
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker

Marcipankage

  • 300 g marcipan
  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 1 tsk kanel
  • 5 æg
  • 100 g hvedemel

Pynt

  • Fine røde æbler

Sådan gør du

Æblemos

  1. Start med at lave æblemosen ved at skrælle æblerne og skære kernehuset fra. Skær æblerne i mindre stykker og kom det sammen med sukker, kanel og vaniljesukker i en gryde. Lad det koge sammen til en mos. Hvis du bruger meget søde æbler, kan lidt af sukkeret holdes tilbage og du kan tilføje når du smager mosen til.

Marcipankage

  1. Riv marcipanen og kom det i en skål sammen med smør og sukker. Pisk det hele godt sammen.

  2. Slå æggene ud i en anden skål og pisk dem til en luftig masse.

  3. Tilføj æggemassen til marcipanmassen og rør det forsigtigt sammen.

  4. Vend til sidst hvedemelet i massen og kom den i en smurt springform.

  5. Fordel æblemosen på toppen.

Pynt

  1. Skær æblerne i halve og fjern kernehuset. Skær dem herefter i tynde skiver, som du ligger ovenpå kagen i en cirkel. Start udefra og arbejd dig indad. De næste æblestykker, skal ligge lidt forskudt fra den forrige række for at danne et rose mønster.

  2. Bages ved 180 grader varmluft i 40-45 minutter.

Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Marcipankage med æbler opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Oktober 2017

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply
    Susanne Eriksson
    9. februar 2018 at 14:44

    Hej
    Jeg må bare prøve denne flotte kage. Er "brændt inde" med for meget marcipan!
    Men jeg undrer mig lidt… kan man godt piske æg luftige uden sukker?

  • Reply
    Home by Bianca
    9. februar 2018 at 20:42

    For meget marcipan er bestemt en god undskyldning for denne kage. Ja du kan sagtens piske dem luftige uden sukker. Rigtig god fornøjelse.

  • Reply
    Susanne Eriksson
    12. februar 2018 at 19:32

    Fantastisk kage. Meget lækker og mazarin-agtig. Jeg vil bage den igen til mine strikkeklub-tøzer på søndag. Den har de fortjent.
    Min ovn fungerer optimalt og dog skulle den bage 1 hel time i alt!

  • Reply
    Home by Bianca
    15. februar 2018 at 19:23

    Godt at høre den smagte. Utroligt den skulle have så længe. Bagte du med varmluft eller almindelig ovn?

  • Reply
    Susanne Eriksson
    16. februar 2018 at 9:21

    Jeg kan se du har flere skønne opskrifter med marcipan, så du har måske erfaring med forskellige marcipantyper. Den jeg har brugt er en Odense Marcipan, men med "kun" 40% mandler – købt i en bordershop. Nej jeg brugte ikke luftvarme, men kan det have været pga. marcipanen? Jeg har faktisk spurgt Odense Marcipan (godt nok på Instagram) om jeg kan bruge den på lige fod med den vanlige marcipan, som indeholder 63% mandler. Desværre svarer de ikke 🙁

  • Reply
    Home by Bianca
    17. februar 2018 at 18:58

    Jeg tror det er varmen. Jeg bruger varmluft og det svarer faktisk til at den lige er 10 grader varmere end ved almindelig ovn. Jeg har ikke erfaring med så meget andet end marcipan med 63 % mandler. Men Jeg tror sagtens du kan bruge den på lige fod. Den eneste forskel kunne jeg forestille mig er smagen.

  • Reply
    Æblemos - Efterår er æbletid - Home by Bianca
    13. november 2018 at 17:38

    […] Opskrift: Marcipankage med æbler […]

  • Reply
    Annika
    22. december 2018 at 9:53

    Hej.
    Jeg står er igang med at bage kagen, og ser pludselig at der under fremgangsmetoden står “slå æggene ud”. Der står bare ikke nogret om æg i selve opskriften, og jeg er derfor i tvivl om, hvor mange æg der egentlig skal bruges. Håber på hurtigt svar!!
    Jeg har prøvet på diverse computere og telefoner for at se, om det måske var min telefon der var noget galt med, men det er det tilsyneladende ikke.
    God dag

    • Reply
      Home by Bianca
      22. december 2018 at 10:29

      Hej Annika
      Nu svarer jeg også her, hvis der er andre der skulle have spørgsmål.
      Annika skrev til mig på mail, hvor jeg hurtigere ser jeres spørgsmål. Så skriv endelig til mig hvis der er noget der haster.
      Lige i dette tilfælde har jeg desværre lidt problemer med at min blog er flyttet og den nye har slettet æggene ved overførslen. Jeg håber på at have været igennem de fleste opskrifter, men det kan ske teknikken driller. Så spørg endelig 🙂

  • Reply
    Johnny Pedersen
    21. januar 2019 at 19:49

    Ha jeg bagte også den i halv time men er nu oppe på en time men super god kage MVH Johnny

    • Reply
      Home by Bianca
      21. januar 2019 at 20:56

      Det lyder helt utroligt Johnny. Bagte du den med varmluft? Dejligt du kunne lide den ?

Leave a Reply

Opskrift Vurdering