Brød/Boller Opskrifter

En hurtig hapser – Stenalderbrød med tørrede tranebær

Det er ikke ret tit vi spiser stenalderbrød, men jeg kan faktisk rigtig godt lide det og bruger det ofte som en hurtig hapser på vej ud af døren.

For at få lidt sødme i brødet har jeg valgt at tilføje lidt tørrede tranebær. Det synes jeg passer rigtig godt til, når jeg vælger at spise brødet uden pålæg.
Det er er nemt at lave sådan et brød og jeg fryser gerne ca. halvdelen ned, så jeg er sikker på vi når at få det spist.
1 brød:
150 g mandler
100 g sesamfrø
100 g hørfrø
100 g solsikkekerner
150 g græskarkerner
100 g tørrede tranebær
1 dl rapsolie
2 tsk læsøsalt eller havsalt
5 æg
Kom det hele i en skål og brug dejkrogene på et piskeris til at sørge for det bliver blandet godt.
Kom det i en brødform med bagepapir og bag det ved 160 grader i 1 time og 10 minutter.
Lad det køle ned og skær det i passende størrelser.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Agnethe Vinther Thorsen
    21. februar 2018 at 21:51

    Det er et lækkert brød og fantastisk når man ikke spiser gluten ? jeg bruger dog smeltet smør i stedet for ikke og det gør virkelig underværker for smagen ?

  • Reply
    Home by Bianca
    23. februar 2018 at 6:25

    Istedet for olien? Det kan være jeg skal prøve det. ?

Leave a Reply