Aftensmad Opskrifter

Madplan maj – 1 uge med foodprep

Madplan med foodprep maj

Her finder du en uges madplan med forslag til foodprep for maj måned

En ny måned er på vej og det er derfor blevet tid til, at se på min madplan for maj måned. Hertil en foodprep liste, så du kan se hvordan jeg gør. For mig giver foodprep mig mere tid i hverdagen, da jeg ikke skal stå en masse i køkkenet på de travle hverdage.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at stå i køkkenet, men køkkenet er mit fristed og derfor vil jeg også gerne have god tid, når jeg skal fordybe mig. Det er der bare ikke tid til midt i familielivet i hverdagen. De travle hverdage må det gerne være nemt, men samtidig skal det bestemt også være lækkert. Derfor foodprepper jeg gerne til en uge ad gangen.

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev modtager du min madplans skabelon og her er der netop gjort plads til foodprep. Det ledte til en del spørgsmål til, hvordan jeg gør i praksis og derfor får du her en madplan til 1 uge i maj måned med dertilhørende foodprep liste.

Mine madplaner tager udgangspunkt i sæsonens grønt og det vil derfor være ting, som du kan få i de fleste supermarkeder.

Du finder mine madplaner lige her: #Madplan

Madplan efter sæson

Når jeg laver madplan er det altid ud fra de råvarer, som er i sæson. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan skaffe de råvarer, som jeg gerne vil bruge i mine retter og ikke pludselig skal stå og finde på en anden ret. Det gør indkøbsturen noget nemmere.

Vil du gerne have et overblik over månedens grøntsager, så deler jeg dem hver måned med mine nyhedsbrevsmodtagere. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her og samtidig få tilsendt din helt egen skabelon til madplan og guide til planlægning af ugens retter lige her:

Tilmed dig nyhedsbrev - madplan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan og foodprep med børn

Hvis du som jeg, har børn, der fiser rundt til alverdens fritidsaktiviteter og legeaftaler, så er det ikke altid at du ved, hvor mange der spiser med på de pågældende dage. Her gør vi dog ingen forskel på mængden af mad, når vi planlægger, men vi sørger altid for at have lidt flutes i fryseren eller pasta til supplement til retterne. Så er der altid plads til et barn mere ved bordet. Ellers kommer du også langt med en portion grøntsagsstænger.

Det betyder dog også at børnene bestemt ikke har tid til, at hjælpe med maden i hverdagen. Derfor hjælper vi alle til, når der skal foodpreppes til ugen. De kan sagtens hjælpe med at forberede grøntsager, ælte deje eller røre kødfars sammen.

Har du flere børn med i køkkenet, som har brug for at stå med deres eget, kan det ene barn tage sig af gulerødderne mens det andet barn tager sig af squash. På den måde får de deres eget ansvarsområde og måske de får lyst til at bytte undervejs.

Madplan til 1 uge i maj til 2 voksne og 2 børn

Her får du en madplan til 1 uge i maj måned som passer med sæsonen og de råvarer, der er nemt tilgængelige lige nu. Vi har også altid 1 eller 2 kødfrie dage på menuen. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i opskrifter 2 voksne og 2 børn. Til børnene tilpasser vi mængden til børnenes alder og de får altid et tilbud om kartofler eller pasta og grøntsagsstave til.

Denne gang har jeg sørget for nye retter til alle dage. På nær søndag. Så kan du selv rykke rundt på dagene, hvis der skulle være en dag, hvor du ikke spiser hjemme.

Find link til opskrifter lige her:

Som du kan se, har jeg lavet kommentarer til, hvordan jeg ville fordele retterne. Du er selvfølgelig velkommen til at halvere, fryse, gemme og spise til frokost lige som du har lyst til.

Spinatpandekager med fyld kødsovs
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kyllingelasagne med spinat opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Foodprep til madplanen

Lørdag / Søndag:

Tag i skoven og pluk ramsløg og lav lækker ramsløgspesto (du kan også købe din pesto i stedet): https://www.homebybianca.dk/ramsloegssalt-og-ramsloegspesto/

Søndag:

  • Pasta med spinat og bacon
    • Bruger du frisk pasta kan du skylle og hakke det. Bruger du frossen spinat, så sørg for den er tøet op til mandag.
  • Fyldte pandekager
    • Lav pandekagerne og sæt dem på køl mellem 2 tallerkener (den øverste vendt på hovedet) eller brug en passende beholder med låg.
    • Lav dobbelt portion at kødsovsen (den ene halvdel fryses ned, da den først skal bruges torsdag.)
    • Skræl 3 ekstra gulerødder
  • Kyllingelasagne med spinat
    • Forbered lasagnen i et fad, der både kan tåle fryser og ovn. Lasagnen kan sagtens lægges sammen og fryses ned, så du bare skal tage den ud onsdag morgen, så den er klar til at blive bagt om aftenen.
  • Pasta med kødsovs
    • Kødsovsen er tilberedt sammen med fyldet til de fyldte pandekager.
    • Du kan tilføje lidt mere grønt, hvis du synes den skal have det. Ellers skal den fryses ned. Tag kødsovsen op torsdag morgen og lad den tø i køleskabet. Varm den i en gryde og tilsæt eventuelt mere væde.
  • Tærte med hytteost og spinat
    • Tilbered tærtebunden og frys den i tærtefadet. Tag bunden ud af fryseren fredag morgen.

Fredag / Lørdag:

  • Hjemmelavet pizza
    • laves først på selve dagen eller dejen koldhæves fredag aften. Tjek opskriften i forhold til forskellige hævetider, afhængig af dine planer lørdag.

Madplan april – 1 uge med foodprep

I ovenstående fik du min madplan med foodprep på en uge i maj. Husk du nemt kan printe alle opskrifter ud fra min side ved at trykke på de enkelte links og så finde opskriften nederst på siden til print.

På den måde kan du samle sammen og gøre klar, så det er nemt at komme i gang.

Jeg samler alle mine madplaner her: #Madplan

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Madplan med foodprep maj
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply