Frokost/Snacks Opskrifter

Tarteletter med Høns i asparges med gulerødder

Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift

En rigtig klassiker til det danske frokostbord er tarteletter med høns i asparges.

Tarteletter med høns i asparges minder mig om frokostkøen i skolen, som altid var meget lang, når det var det der var på menuen. Samtidig var det en af de første opskrifter, som jeg lærte at lave selv, efter jeg var flyttet hjemmefra.

Det er simpelthen så nemt og det er noget de fleste kan lide. Herhjemme spiser vi dem gerne til aftensmad, men tror de fleste får dem til frokostbordet, når de danske højtider melder sig .

Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tartelet fyld – høns i asparges med gulerødder, ærter og blomkål

Den klassiske høns i asparges er udelukkende med kylling og hvide asparges. Jeg har dog valgt at give den et lille tvist, da vi gerne spiser tarteletterne til aftensmad. Der må derfor godt være lidt mere fylde i saucen.

Jeg har valgt at tilføje gulerødder, ærter og blomkål. Det er grønt, som er mildt i smagen og ikke helt stjæler opmærksomheden for den gode klassiske smag af høns i asparges. Samtidig får saucen lidt fylde og så har jeg ingen problemer med at servere den til børnene til aftensmad uden en masse andet til.

Idéen er stærkt inspireret af tarteletter med hamburgryg og stuvede ærter og gulerødder. Hvis det smager godt med hamburgryg, så måtte det være et godt bud til lidt kylling også.

Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Hvor stammer tarteletter fra?

Tarteletter er altså en lidt underlig størrelse. Vi tager en butterdejs eller mørdejs skål og fylder godt op med sauce. Det er da egentlig en lidt sjov måde at spise sin sauce på. Hvor blev kartofler, ris og pasta lige af?!

Lige så underligt det lyder, lige så fantastisk smager det. Vil du gerne have lidt mere grundviden om de der tarteletter, så kan du læse mere her:

Kan man fryse høns i asparges?

Skulle du have lavet for meget høns i asparges kan det sagtens fryses. Når du har tøet det op skal det lige op og koge og så er det klar til servering.

Hvem har opfundet tarteletter?

Selve ordet tartelet kommer fra det franske og betyder ‘lille tærte’. Selve tarteletskålen består af enten en mørdej eller en butterdej.

Hvad kan man komme i en tartelet?

I Frankrig bruger de gerne tarteletterne med frugt og spiser dem til dessert eller som mellemmåltid. I Danmark er vi mere til de kødfyldte versioner og de kan laves i alverdens udgaver.

Hvordan varmes tarteletterne?

Selve tarteletskallerne kan varmes i ovnen ved 200 grader i 2-3 minutter. Bruger du mikroovn skal de have 3-4 minutter.

Hvor mange tarteletter pr. person?

Serverer du tarteletterne til en bugnende frokostbord, så kan du nøjes med 2-3 pr. person. Vælger du at spise dem til hovedret, så er 5-6 stykker nok mere passende.

Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tartelet fyld – idéer

I Danmark spiser vi tarteletter i det salte køkken og findes i udgaver som:

  • Høns i asparges
  • Hamburgryg med stuvede ærter og gulerødder
  • Rejer og asparges

Tartelet fyld uden sauce

Du behøver selvfølgelig ikke lave den der klassiske opbagte sauce til dine tarteletter. Herhjemme bruger vi også den lækre sprøde butterdejsskål til f.eks. rejer med avocadocreme. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Find opskriften her:


Tarteletter med høns i asparges – opskrift

Vil du gerne have de klassiske høns i asparges, så kan du bare udelade det grønne i min opskrift. Vil du derimod lige som jeg, gerne have lidt grønt til maden. Så er min opskrift perfekt.

Sørg for at gulerødderne er skåret småt ud, så de ikke stjæler opmærksomheden fra de lækre møre kyllingestykker. Det samme gælder blomkålen. Sørg for det er små buketter. Det giver lidt bid til saucen uden at være ubehageligt at tykke på.

Så er det bare at gå i gang – opskriften finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Vil du gerne have flere lækre frokostretter, så har jeg samlet dem lige her: Frokost/snacks

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Tarteletter med høns i asparges med gulerødder, ærter og blomkål
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
45 min
Samlet tid
1 t 10 min
 

Her har jeg tilføjet lidt ekstra grønt til saucen. Det stjæler ikke smagen fra den skønne og klassiske smag af tarteletter og samtidig får du lidt ekstra fylde til saucen. En nem måde at få spist lidt grønt også. Det er en stor portion sauce og passer ca. til 24 tarteletskaller.

Ret: Hovedret
Antal: 24 Stk.
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 2 stk kyllingebryst fíleter en hel kylling kan også bruges, den skal dog koges lidt længere tid
  • 1 l vand
  • 1 stk hønse bouillon terning
  • 50 g smør
  • 8 spsk mel
  • 5 dl suppevand (gemt fra de kogte kyllingefilter)
  • 2 dl mælk
  • 3,5 dl væde fra 2 glas asparges
  • 2 glas hvide aspargessnitter
  • 3 stk gulerødder
  • 100 g frosne ærter
  • 0,5 lille blomkål
  • persille
Sådan gør du
  1. Kom de 2 stk. kyllingebrystfileter i en stor gryde med 1 liter vand og 1 hønse bouillon terning. Sørg for at kyllingen er dækket med vandet.

  2. Kog kyllingefileterne møre i ca, 30 min. Tag gryden af varmen og hæld vandet fra.

    Gem bouillon vandet.

  3. Imens kyllingen koger ordnes grøntsagerne.

  4. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre mundrette stykker.

  5. Kom gulerødderne i en skål og stil dem til side.

  6. Skær blomkål i mindre buketter og kom dem i en skål.

  7. Når kyllingen er kogt, lægges kyllingebrust fileterne til afkøling på et skærebræt og bouillon vandet gemmes i en skål.

  8. Den varme gryde kommes tilbage på kogepladen og smørret kommes i.

  9. Smelt smørret ved svag varme og tilsæt tilsæt melet mens du pisker med et piskeris.

  10. Tilsæt derefter kyllingebouillon fra tidligere, lidt af gangen imens der piskes.

  11. Tilsæt væde fra asparges og mælk på samme måde, ligeledes under piskning, så det ikke klumper.

  12. Kog saucen forsigtigt op.

  13. Når det saucen koger tilsættes gulerødder, ærter og blomkål.

  14. Lad grøntsagerne koge med i ca. 10 min.

  15. Imens grøntsagerne koger, skæres kyllingebryst fileterne ud i mindre tern.

    Pas på, de kan stadig godt være meget varme.

  16. Kom nu kyllingetern og asparges op til grøntsagerne og lad det koge med i 5 min.

  17. Retten skal have en god tyk konsistens, så er den for tynd jævnes den med lidt mel.

  18. Smag derefter til med salt og peber.

  19. Lun tarteletbundene og kom saucen i.

  20. Server med lidt persille på toppen.

Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Høns i asparges med gulerødder, ærter, blomkål opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering