Her finder du en nem og enkel opskrift på bagt broccoli i ovn
Herhjemme spiser vi ofte bagt broccoli i ovn. Simpelthen fordi det er nemt at lave og så kan vi bage andre grøntsager ved siden af.
Alt hvad der kan laves samtidig i ovnen er altid et hit herhjemme. Både til hverdagsaftener, hvor det skal gå lidt stærkt og til gæstemenuen, hvor vi hellere vil bruge tiden sammen med vores gæster.
Her har jeg lavet min bagt broccoli i ovn samtidig med mine bagte gulerødder. Så bliver det ikke meget nemmere.
Opskriften på gulerødder i ovn finder du lige her: Bagte gulerødder i ovn med honning og timian
Min opskrift på bagt broccoli i ovn finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Er det sundt at spise broccoli?
Jeg kunne fortælle meget mere om broccoli, men det vil jeg ikke. I stedet har jeg samlet alle de gængse spørgsmål lige her: #Broccoli
Mit overordnede svar er til gengæld – ja. Broccoli indeholder masser af fibre og vitaminer, som hjælper dig med at styrke dit immunforsvar.
Broccoli – Bagt, kogt eller dampet?
Broccoli er et mildt kål og et skønt et af slagsen. Det kan nemlig med fordel bruges på et utal af måder. Farven er også med til at give et dejligt udtryk til dine retter og husk. Vi spiser jo også med øjnene.
Her får du lidt inspiration til hvad du kan gøre med dit broccoli:
- Dampet – vi koger aldrig vores broccoli, da den derved mister noget af det bid, vi godt kan lide. Samtidig koger du en del af de gode vitaminer ud af din broccoli.
- Kogt – Broccoli mos – kog din broccoli og brug kogevandet, når du blender din broccoli til mos. På den måde får du tilført lidt af de gode vitaminer retur til retten.
- Kogt – lav en lækker broccolisuppe. Find min opskrift på broccolisuppe lige her: Broccolisuppe
- Bagt – skær din broccoli i skiver og bag den i ovnen, som jeg har gjort her. Her får du lækre sprøde broccoli og kan krydre dem helt efter din egen smag.
Nem aftensmad – bag dine grøntsager
Vi samler gerne flere ting til ovnen, når vi skal gøre det nemt. Det kan du også ser her, hvor jeg har bagt vores broccoli i samme fad som gulerødderne.
Det betyder også at jeg bruger det samme krydderi til begge dele. Det gør ikke noget, da det betyder at retten får samme udgangspunkt i smagen. Samtidig vælger jeg at holde mine grøntsager lidt adskilt i fadet i stedet for at blande det.
Det giver både noget visuelt at dele grøntsagerne på fadet, da nogle grøntsager kan smitte af på hinanden i farve. Samtidig skyldes det at jeg ikke altid ønsker at blande mine grøntsager, da det er forskelligt hvilke retter jeg skal bruge dem til.
Det er samme metode jeg bruger, når jeg foodprepper. Jeg kan sagtens bage en masse grøntsager på en gang, selvom nogle af dem først skal bruges en anden dag. På den måde kan jeg nemt forberede større portioner på en gang.
Du kan læse mere om min måde at foodpreppe på lige her:
Bagt broccoli i ovn – opskrift
Vi spiser tit broccoli herhjemme. Det er bare nemt at tilføje til de fleste retter. Har vi en rest, der ikke lige rækker til alle, så er det nemt lige at dampe eller bage en broccoli og så får du også spist dine rester.
Broccoli er i sæson fra juni-november og ellers importeres det hele året. Det er dog oplagt at spise grøntsagerne mens de er i sæson. Så er du sikker på at de er at finde i dit lokale supermarked og samtidig smager de bare bedre.
Opskriften på bagt broccoli i ovn finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Vil du have mere inspiration til broccoli opskrifter, så finder du dem lige her, sammen med diverse gode fif og fakta om broccoli: #Broccoli
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Du kan med fordel bage flere grøntsager på en gang, som jeg har gjort her.
Broccoli kan nemt bages sammen med søde kartofler, rosenkål, peberfrugt og som her gulerødder.
- 1 broccoli
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk honning
- 1 spsk timian
- salt
-
Vask broccolien og skær dem i mindre stykker.
-
Kom broccolien i et fad eller på en bradepande med bagepapir.
-
Bland ingredienserne til marinaden.
-
Fordel marinaden godt rundt på broccolien.
-
Bag ved 180 grader varmluft i 30 minutter.
No Comments