Browsing Tag

Rabarber

Rabarber opskrifter

Rabarber er en klassiker i det søde køkken, men vidste du at rabarber er en grøntsag?

Jeg har samlet alle mine opskrifter med rabarber herunder

Fakta

  • Sæson: Rabarbersæsonen starter i april.  Det er bedst at høste så tidligt som muligt og indtil Sankt Hans. De indeholder en mindre mængde af oxalsyre, men mængden af oxalsyre vil stige efter Sankt Hans.
  • Høst: Rabarberne står fint med deres store blade, når de er klar til høst. Du skal ikke klippe eller skære rabarberne, men bare hive godt i den enkelte stilk.
  • Stilken: Det er rabarberstilkene, der er de spiselige og du skal derfor fjerne bladet først.
  • Bladene er giftige!!
  • Smagen: Den bedste smag sidder nederst i stilkene. Du skal derfor heller ikke skære en masse af bunden væk, når du vil rense rabarberne.
  • Klargøring: Når bladet er fjernet, fjerner du forsigtigt det der er brunt i bunden af stilken og herefter vasker du stilken godt.
  • Frysning: Jeg plejer at skære min rabarberstilk i små stykker, som sagtens kan fryses ned som de er.
  • Tilberedning: Der er rigtig meget vand i rabarber, så du skal sjældent tilføje en masse vand, når du koger rabarberne til kompot, marmelade osv.

Sjov bonus info: Rabarber er en grøntsag, men vi anvender den som frugt. Usødet rabarberkompot smager godt til sommerens grillretter, så du kan med fordel lave lidt ekstra og gemme i fryseren.

Rabarber opskrifter:

Jeg har samlet mine opskrifter med rabarber lige her, så kig med og lad dig inspirere. Til de fleste af opskrifterne kan du bruge rabarber fra frost og de kan derfor laves hele året.