Rugbrødsboller – brug dine rugbrødsrester

Rugbrødsboller – brug dine rugbrødsrester.

Efter at have forsøgt at finde frem til den perfekte rugbrødsopskrift – se opskriften her: Rugbrød bagt med surdej endte jeg ud med at have en del brød, som jeg ikke var helt tilfreds med.

Da jeg ikke er meget for at smide mad ud, måtte mine test rugbrød, selvfølgelig ikke gå til spilde, så derfor fik jeg bagt de her lækre rugbrødsboller. Børnene synes de smagte godt og så giver rugbrødet en dejlig grov bolle, som passer perfekt til frokosten eller som tilbehør til aftensmaden.

Rugbrødsboller – 20 stk. 

300 g rugbrød med kerner
4 dl vand

2 dl vand
25 g gær
½ spsk salt
150 g havregryn
150 g rugmel
300 g hvedemel

Pensling: sammenpisket æg, mælk eller vand

Smuldr rugbrødet i en skål og tilsæt 4 dl vand. Hvis du gerne vil have flere kerner i kan du tilsætte en håndfuld solsikkefrø, græskarkerner, hørfrø eller hvad du lige har hjemme.

Lad det stå i blød i 1-2 timer.

Når brødet har stået i blød:

Kom 2 dl vand i en skål og smuldr gæren i.

Tilsæt brødblandingen og salt.

Rør havregryn og mel i lidt ad gangen til en ensartet masse. Rør i ca. 5-10 minutter. Dejen skal være fugtig.

Stil til hævning med et viskestykke over 1 time.

Tag et par skeer og sæt dejen på et par plader med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve 1 time.

Bag bollerne ved 210 grader varmluft i ca. 20 minutter.

Du kan også lave din egen rugbrødsmüsli: 

Skriv et svar