Opskrifter

Madplan september – 1 uge i september med meal prep

Madplan med meal prep september

Her finder du en uges madplan med forslag til foodprep / meal prep for september måned

Så blev det tid til at se lidt nærmere på lækre retter til en september madplan. Som altid er madplanen stykket sammen efter sæsonens råvarer, men det er også nemt i september. Der er næsten frit valg på alle hylder. Det er nemlig nu at der høstes løs af lækkerier i køkkenhaven.

Ud over madplanen får du også en liste med foodprep eller i de fleste tilfælde meal prep, så du nemt kan forberede det meste om søndagen.

Vil du gerne se nærmere på mine andre madplaner, så finder du dem lige her #Madplan

Alle mine madplaner er så vidt muligt bygget op på samme måde. Det gør jeg for at skabe et bedre overblik for dig, så du nemmere bare kan gå i gang.

Foodprep vs. meal prep opskrifter

Jeg kan se, at rigtig mange af jer søger på meal prep opskrifter. Der er ikke den store forskel på, når jeg skriver foodprep og det som der menes med meal prep. Begge dele handler om at forberede dig til den kommende uge.

Foodprep er nok en lidt mere overordnet forberedelse, hvor meal prep er direkte forberedelse af specifikke måltider.

Jeg gør begge dele i min madplan.

Alle de retter som kan tilberedes færdigt bliver det. Altså det man nok vil kalde meal prep.

Derudover er der retter, hvor jeg forberede dele af retten og så er det nok lidt mere i brugen af foodprep.

Generelt set er det to begreber for samme koncept. Forberedelse af maden til en periode. I det her tilfælde en uges madplan.

Hvorfor meal prep?

Ganske enkelt – fordi det gør hverdagen nemmere hjemme hos os.

Især nu hvor børnene er nået en alder, hvor de nærmest har en fritidsinteresser eller legeaftaler hver dag. Det betyder at vi aldrig helt ved hvor mange vi spiser sammen, om der spises ad flere omgange eller om der er nok mad.

Meal prep er nemt fordi retten for det meste nemt kan varmes og er der flere med til bords, har vi altid flutes i fryseren eller der bliver kogt lidt spaghetti ved siden af. Det er en hurtig og nem løsning og nogen gange en lidt sjov sammensætning, men alle bliver mætte.

Madplan og grøntsager i sæson

Når jeg laver madplan ser jeg altid efter hvilke grøntsager, der er i sæson netop nu. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan skaffe de råvarer, som jeg gerne vil bruge i mine retter og ikke pludselig skal stå og finde på en anden ret. Det gør indkøbsturen noget nemmere.

Vil du gerne have et overblik over månedens grøntsager, så deler jeg dem hver måned med mine nyhedsbrevsmodtagere. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her og samtidig få tilsendt din helt egen skabelon til madplan og guide til planlægning af ugens retter lige her:

Tilmed dig nyhedsbrev - madplan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tag børnene med i køkkenet

Jeg kan ikke sige det nok gange – tag børnene med i køkkenet. Især når du laver meal prep. Det er en god måde at få fordelt opgaverne, så alle laver noget, som passer til alderstrinnet. Samtidig får de en god grundforståelse for det at lave et måltid.

Når du tager dem med til meal prep er der samtidig også god tid, hvilket der ofte ikke er i en travl hverdag.

Tomatsuppe med friske tomater opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Jeg har ved en del af mine opskrifter skrevet forslag til, hvad børnene kan hjælpe med. Er du alligevel i tvivl om hvad børnene kan hjælpe med ved de enkelte opskrifter. Så skriv endelig en kommentar på opskriften, så jeg kan hjælpe dig lidt videre. Husk på – børn er forskellige.

Det smarte ved at have børnene med i køkkenet, i hvert fald hjemme hos mig, er at de så gerne smager undervejs. Det kan hjælpe dem med at få en anden forståelse for smag og konsistenser på et tidspunkt, hvor du har bedre tid til det.

Madplan til 1 uge i september til 2 voksne og 2 børn

Her får du en madplan til 1 uge i september måned som passer med sæsonen og de råvarer, der er nemt tilgængelige lige nu. Vi har også altid 1 eller 2 kødfrie dage på menuen. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i opskrifter 2 voksne og 2 børn. Til børnene tilpasser vi mængden til børnenes alder og de får altid et tilbud om kartofler eller pasta og grøntsagsstave til.

Jeg bygger ofte min madplan op omkring, at der bliver lavet samme ret til to hverdage. Sådan at jeg ikke skal lave for mange forskellige retter. Til madplanen her har jeg dog lavet nye retter hver dag, men du kan selvfølgelig rykke rundt på dagene eller skifte en ret ud, hvis det ikke passer hjemme hos dig.

Søndag er restedag. Er der ikke rester nok, så spiser vi ofte rugbrød, tortilla pandekager eller andet nemt.

Find link til opskrifter lige her:

Madplan

Her har jeg fordelt retterne. Du er selvfølgelig velkommen til at halvere, fryse, gemme og spise til frokost lige som du har lyst til.

Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Meal prep til madplanen

Søndag:

  • Fyldte squash med risfrikadeller
    • Lav de fyldte squash klar og sæt dem på køl i et fad med låg på. Så skal låget bare tages af og fadet i ovnen. 
    • Vask og riv en ekstra squash til farsbrødet. 
    • Tilbered risfrikadellerne og kom dem på køl i en lufttæt beholder.
  • Grøn salat med farsbrød
    • Gør salaten klar og kom den i en lufttæt beholder i køleskabet.
    • Bland dressingen og opbevar den ved siden af.
    • Gør farsbrødet klar i et fad og stil det på køl med låg på. Så låget bare skal tages af og farsbrødet i ovnen.
  • Fyldte peberfrugter med broccoli bites
    • Tilbered broccoli bites og kom dem i en lufttæt beholder på køl. Er du i tvivl om du får spist dem alle kan de fryses ned og du tager den del om, som skal spises om morgenen, så de kan nå at tø. 
    • Rens et halvt broccoli ekstra til broccolitærten.
    • Gør de fyldte peberfrugter klar og kom dem i et fad med låg eller en lufttæt beholder og på køl. De tilberedes færdigt på dagen. 
    • Rens og hak et ekstra løg til broccolitærten og kom det på køl i en lufttæt beholder. 
    • Rens en ekstra peberfrugt og skær i mellemstore stykker til tomatsuppen. 
  • Broccolitærte med hytteost
    • Lav tærtebunden klar i dit tærtefad. Stil den på køl med en tallerken over, som erstatning for et låg. 
    • Forbered broccolien og sæt den på køl i en lufttæt beholder. 
    • Tilbered resten af tærten på dagen. 
  • Tomatsuppe med friske tomater
    • Forbered hele tomatsuppen. Den kan sagtens holde sig på køl, så den bare skal varmes på dagen. 
    • Bag evt. flutes eller focaccia brød til eller køb det færdigt. 

Lørdag:

  • Rødbedesalat med fyldt mørbrad – tilberede samme dag, som det skal spises.

Madplan september – 1 uge med foodprep

I ovenstående fik du min madplan med meal prep for en uge i september. Husk du nemt kan printe alle opskrifter ud fra min side ved at trykke på de enkelte links og så finde opskriften nederst på siden til print.

På den måde kan du samle sammen og gøre klar, så det er nemt at komme i gang.

Jeg samler alle mine madplaner her: #Madplan

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Madplan september med meal prep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply