Brød/Boller Opskrifter

Boller uden gær bagt kun på surdej – find opskriften her

Boller bagt uden gær kun på surdej

Det kan lade sig gøre at bage lækre boller uden gær – her har jeg bagt kun med surdej og det smager skønt

Boller bagt uden gær kun på surdej
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Det der surdej er en sjov størrelse, men samtidig også en hyggelig beskæftigelse, når der skal pusles om surdejen.

Da jeg for et par år siden startede min surdej op, vågnede jeg til en meget aktiv surdej. Den boede mere på mit bord end i dens beholder. Derfor ville jeg forsøge mig med en lille test.

Det kom der lidt lækre boller ud af. Jeg brugte min rugsurdej, da det var den jeg gerne ville teste af, men du kan sagtens bruge en hvedesurdej også.

Boller bagt uden gær kun på surdej
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Boller uden gær

For at få en god hævning i bollerne, skal der være godt med liv i din surdej.

Boller bagt uden gær kun på surdej
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Det er derfor vigtigt at den også er klar til at bruge. Det kan du teste ved at komme 1 tsk. surdej i et glas med vand. Flyder den er din surdej klar.

Vil du gerne igang med din egen surdej, så deler jeg min opskrift og vejledning lige her:

Surdej guide og vejledning

Find opskriften på surdej her:

Surdej guide med hvedesurdej og rugsurdej

Bagværk med surdej

Har du endnu ikke fået gang i din egen surdej, så kan du herover finde linket til min surdej guide med hvedesurdej og rugsurdej.

Har du allerede godt gang i din surdej, så kan du finde mange flere opskrifter her: #surdej

Vil du gerne bage de her lækre boller, så deler jeg opskriften nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Boller uden gær bagt på surdej

Her finder du en opskrift på lækre boller uden gær.

Vil du gerne være sikker på, at din surdej er klar kan du teste den ved at komme 1 tsk. surdej i et glas vand. Hvis den flyder så er den klar.

Antal 14 stk

Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 1 dl surdej
  • 200 g 3-kornsblanding (klar til brug) eller forskellige kerner
  • 15 g salt
  • 250 g durummel
  • 400 g hvedemel

Sådan gør du

  1. Kom vand og surdej i en skål og rør det godt sammen. (det kan med fordel gøres på en røremaskine)

  2. Tilsæt 3-korns blanding og salt og rør det sammen.

  3. Herefter tilsættes durmmel og det meste af hvedemelet og det æltes på maskine i ca. 15 minutter.

    Dejen skal være våd men samtidig elastisk. (tjek om der er glutennetværk)

  4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur.

    Det tager ca. 6-8 timer (mere eller mindre afhængigt af aktiviteten i din surdej)

  5. Form dejen til boller og kom dem på en bageplade med bagepapir.

  6. Bag bollerne ved 230 grader varmluft i 10-12 minutter.

    Jeg bager med damp på pizzasten. Har du ikke en ovn med damp, kan du stille et ildsfast fad med vand ind i bunden af din ovn, mens den varmer op. Tilsæt eventuelt mere vand lige inden bollerne skal i ovnen.

Boller bagt uden gær kun på surdej
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Boller bagt uden gær kun på surdej
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

September 2018

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

Opskrift Vurdering