Julebag med børn i alderen 1-5 år

Julebag med børn i alderen 1-5 år – julebag er hyggeligst med børn og jo flere jo bedre. Det er vist godt jeg har et stort køkken.

Dem der følger mig på instagram både på min overordnede profil @homebybianca (jeg har også en til krea @diybybianca) har bemærket at jeg har startet en kageklub op. Vi har mødt hinanden en enkelt gang uden børn og blev hurtigt enige om at der i år skulle laves julebag med alle børnene.

Alderen på børnene ligger mellem 1-5 år, så der er et barn fra hvert år. Vi var forberedt på at det måske kunne give lidt udfordringer, men vi var 3 voksne, så mon ikke det nok skulle gå.

Da jeg er den med det største køkken, blev det mig der lagde hus til og det gik rigtig fint. vV har åbent køkken ind til vores stue, så man kan stå hele vejen rundt om vores køkkenbord

Min datter og min venindes søn har været vant til at bage julebag sammen. De fangede derfor hurtigt hvad vi ville og hjalp de mindre børn med stor energi.

Istedet for en masse konflikter fik vi nogen glade og samarbejdsvillige børn, som nemt gik til og fra opgaven med den interesse alderen tillader.

 

Jeg kan virkelig anbefale at tage børnene med i køkkenet. Find en opskrift hvor de kan bruge masser af udstikkere og selv kan bestemme. På den måde føler de at det er deres julebag og det er med stor stolthed, at de bagefter viser frem og smager.

Synes du det er svært at komme igang med at få børnene med i køkkenet, kan du her på bloggen finde gode råd og opskrifter under fanen: Små kokke 

Skriv et svar