Kage/Dessert Opskrifter

De bedste Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade

Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade opskrift

Nemme, lækre og børnevenlige fastelavnsboller hvor fyldet bliver inde i bollen.

De her fastelavnsboller med marcipan, banan og chokoladefyld lavede jeg første gang i 2018. Efter at jeg et par år før havde lavet fastelavnsboller med banan og chokoladefyld.

Jeg ville prøve at lave fastelavnsboller, som ikke indeholder hverken creme eller remonce. Hver gang jeg bagte fastelavnsboller, havde jeg store problemer med, at fyldet ikke ville blive inde i bollerne. Samtidig kunne børnene ikke rigtigt lide det.

Er der noget børn som regel kan lide er det banan og chokolade. Jeg har så givet det et lidt ekstra pift med marcipan, simpelthen fordi jeg elsker marcipan og det samtidig pifter det meste bagværk op.

Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Børnevenlige fastelavnsboller

De fleste fastelavnsboller er med kardemomme. Det har jeg undladt at bruge, da mine børn ikke kan det.

Selvom fastelavnsboller kan spises af alle og jeg er nok den af os herhjemme, der spiser flest, så er det altså mine børn, jeg bager til.

Derfor var det også vigtigt for mig, at de smager lige af alt det, som børn godt kan lide.

Opskriften på mine fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade finder du herunder i en fin printvenlig version, så du nemt kan tage den med i køkkenet

Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tag børnene med i køkkenet

Min opskrift er perfekt til at tage børnene med i køkkenet, da de sagtens selv kan styre fyldet.

Børnene kan sagtens være med fra start til slut, men kniber det med koncentrationen, så kan du:

  • Lave dejen først og sige spørge dem om de vil være med, når den er ved at have hævet færdig.
  • Lad dem lave fyldet – har du flere børn med i køkkenet kan den ene mose bananerne, mens den anden river marcipanen
  • Lad dem skiftes til at rulle bollerne til kugler og trykke dem flade.
  • Vis dem hvordan de samler fastelavnsbollen, når først fyldet er kommet på. Det synes de er rigtigt sjovt. – Først den ene side og så den anden og så trykkes samlingen godt sammen.
  • Lad dem røre glasur og vælge krymmel mens bollerne bliver bagt.

Vil du gerne se mere inspiration til at have børnene med i køkkenet, så kan du se meget mere her: #Små kokke

Rigtig god fornøjelse med bagningen.

Vil du gerne se flere fine fastelavnsbagerier og fastelavnshygge med børnene, så har jeg samlet det hele her: #fastelavn

Vil du gerne bage flere boller eller lækre brød, så kan du finde opskrifter her: Brød/Boller

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokoladefyld

Lækre og nemme børnevenlige fastelavnsboller, hvor fyldet bliver inde i bollen.

Antal 24

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 120 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 900 g hvedemel

Fyld

  • 2 bananer
  • 150 g mørk chokolade
  • 250 g marcipan

Glasur

  • Flormelis
  • Vand

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Sørg for blandingen ikke kommer over 37 grader.

  2. Smuldr gæren i en skål, hæld mælk og smør i skålen og rør gæren ud.

  3. Tilsæt sukker, salt og hvedemel og saml til en dej.

  4. Æltes i ca. 5 minutter i røremaskine eller 10 minutter i hånden.

  5. Lad dejen hæve tildækket i ca. 40 minutter.

  6. Imens laves fyldet:

  7. Mos bananerne, hak chokoladen og riv marcipanen. Rør det sammen til en ensartet masse.

  8. Kom dejen på et meldrysset bord og del den i 24 lige store stykker.

  9. Tril dem til kugler og slå dem flade.

  10. Kom fyld på dejen, ca. ½ spsk og fold enderne sammen og lig bollen på en bageplade med bagepapir med sammenfoldningen nedad.

  11. Gør det samme med resten. Det passer med 2 bradepander.

  12. Lad efterhæve tildækket i ca. 30 minutter.

  13. Bag i varmluftovn ved 220 grader i ca. 10 minutter til de er gyldne på toppen.

  14. Lad bollerne køle af og pynt dem med glasur og krymmel.

Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Udgivet første gang 31. januar 2018

Opdateret januar 2019

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply
    Lene
    15. januar 2019 at 20:20

    Dine fastelavnsboller lyder helt vidunderlige, Bianca:-) Jeg er vild med banan/chokoladekombinationen:-)
    Knus

    • Reply
      Home by Bianca
      15. januar 2019 at 20:38

      Tak Lene ? det er også en rigtig lækker kombination og perfekt til børn.

  • Reply
    Anne Sofie Kjeller Larsen
    15. januar 2019 at 20:24

    Åhh jeg elsker fastelavnsboller i alle afskygninger, og disse lyder lækre! Jeg skal selv igang, så snart jeg får tid 🙂

    • Reply
      Home by Bianca
      15. januar 2019 at 20:39

      Fastelavnsboller er også godt. Jeg nyder at børnene kan være med til at bage dem ?
      God fornøjelse med bagningen.

  • Reply
    Susan
    15. januar 2019 at 20:34

    Mmm de lyder lækre. Dem vil jeg prøve med mine drenge. Og skønt med en printvenlig version. Tak for det 🙂

    • Reply
      Home by Bianca
      15. januar 2019 at 20:39

      Selv tak. ? Jeg er sikker på de lige er noget for dine drenge.

  • Reply
    Rikke
    16. januar 2019 at 13:45

    Mmm. De lyder lækre. Dem skal vi da helt klart prøve i år 🙂

    • Reply
      Home by Bianca
      16. januar 2019 at 14:24

      Det lyder godt ? de smager også skønt.

  • Reply
    Mie
    26. januar 2019 at 16:17

    Hejsa. Lyder så lækre. Er de fryseegnede?6

    • Reply
      Home by Bianca
      27. januar 2019 at 18:34

      Ja de kan sagtens fryses. ?

  • Reply
    Norske skoleboller med solbær - Home by Bianca
    1. februar 2019 at 17:22

    […] Opskrift: Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokoladefyld […]

  • Reply
    Fastelavnskage - Lav den fineste fastelavnstønde - Home by Bianca
    28. februar 2019 at 17:43

    […] Fastelavnsboller med marcipan, banan og chokolade […]

Leave a Reply

Opskrift Vurdering