Aftensmad Mad og kager Opskrifter

Pasta kogt i grønsagsbouillon med stegt spidskål og semi-syltede tomater og pulled pork

Som planlagt bliver retterne i denne uge lavet med et twist. Det bliver nemlig retter hvor Knorr bouillon tænkes med, da jeg som tidligere skrevet har fået lov at teste disse som Buzzador.

Onsdagens ret blev til denne lune pastaret, som kan være hurtig at lave hvis man lige har lidt pulled pork klar. Selv er jeg fan af at have lidt pulled pork rest i fryseren til sådanne hurtig retter. 
Min pulled pork er lavet efter Annes, fra Maden i mit livs, fremgangsmåde, som du kan finde lige her. Jeg kan varmt anbefale at kigge forbi hendes blog, for hun laver altså nogle lækre retter. 
Både manden og jeg er blevet ret begejstrede for at koge pastaen i vand tilsat en Knorr bouillon terning. Pastaen får bare en meget bedre konsistens og smager skønt. 
Opskrift: (til 4 personer)
ca. 150 g cherrytomater
½ dl æblecidereddike
1 dl ekstra jomfruolivenolie
2 spsk honning
salt og peber
evt. lidt citron basilikum
En rest pulled pork
Pasta 
1 Grønsagsboillon terning
1 spidskål
Minimum ½ time før – kan sagtens gøres dagen i forvejen: Skær cherrytomater i halve og kom dem i en skål. Lav en marinade af æblecidereddike, ekstra jomfruolivenolie, honning, salt og peber og hæld det over tomaterne. Tilsæt evt. lidt citron basilikum. Lad stå og trække. 
Kog pastaen med en grønsagsbouillon terning i vandet. 
Skær spidskålen i strimler og kom lidt af væden fra tomaterne på en pande, som fedtstof. 
Steg spidskålen og tilsæt tomaterne uden væde. Smag evt. til med lidt af væden hvis du ønsker lidt mere smag i retten. 
Varm resten af pulled pork og server med resten. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply