Kage/Dessert Opskrifter

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme – se her

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

En pandekage kage kan altid gøre et bord festligt. Her er den fyldt med lækre sommersmage

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

Jeg elsker pandekage kager – de fine lag og det lækre cremede fyld er perfekt til alle lejligheder.

Det tager lidt tid at lave pandekagerne, men fordelen er, at de kan laves dagen før og så skal din kage bare lægges sammen.

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

Denne gang blev det til en frisk sommerversion med lækre jordbær. Vi havde været forbi et skønt sted med pluk-selv jordbær og de skulle selvfølgelig bruges fornuftigt. (det er den bedste sommer beskæftigelse hvis du holder sommerferie i Danmark)

Det var ikke en ny opskrift jeg havde gang i, men bare en ny sammensætning. Den hvide chokoladecreme bruger jeg nemlig også i min jordbærtærte. Denne gang har jeg bare udeladt husblas, så cremen blev mere blød.

Jordbærtærte med hvid chokoladecreme

Find opskriften på lækker jordbærtærte med hvid chokoladecreme lige her:

Jordbærtærte med hvid chokoladecreme

Opskriften på den her lækre pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme finder du nederst i indlægget i en fin printvenlig version.

Vil du gerne se flere opskrifter med jordbær, så finder du dem her: #Jordbær

Eller måske lidt flere tærter også i det salte køkken, så finder du dem her: #Tærte

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

Denne lækre pandekagekage smager skønt af sommer. Den er nem at lave og kan laves dagen før, hvis du skal gøre andet klar til gæster.

Ret: Kage
Ingredienser
Pandekager – ca. 20 stk
  • 100 g smør
  • 200 g sukker
  • 400 g mel
  • 8 æg
  • 1 l mælk
  • 2 tsk vaniljesukker
Hvid chokoladecreme
  • 150 g hvid chokolade
  • 3 past æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 2 spsk majsstivelse
  • dl piskefløde
  • 1 tsk vaniljepasta svarende til 1 vaniljestang
Jordbær
  • 300 g friske jordbær
Pynt
  • Jordbær
  • Tørrede kornblomster
  • Chokoladespåner
Sådan gør du
Pandekager
  1. Start med at smelte smørret i en gryde og lad det køle lidt.

  2. Kom alle ingredienserne i en skål og pisk dem sammen til en ensartet masse.

  3. Lad dejen stå og hvile i køleskabet i ca. ½ time.

  4. Tag dejen ud og doser dejen på en varm pande og bag pandekagerne til de slipper panden og får en fin gylden kulør.

  5. Lad pandekagerne køle af.

Hvid chokoladecreme
  1. Hak den hvide chokolade fint.

  2. Kom æggeblommer, sukker og majsstivelse i en skål og pisk det lyst og luftigt med en el-pisker.

  3. Kom vanilje og fløden i en gryde og kog det forsigtigt op.

  4. Mens gryden stadig er på varmen tilsættes den piskede æggesnaps til fløden. Pisk med almindeligt piskeris til det tykner en smule.

  5. Hæld cremen over den hvide chokolade og rør det ud.

  6. Kom kagecremen på køl i 1 times tid.

Jordbær
  1. Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker og bland dem med den hvide chokolade.

    Behold lidt tilbage, som du kan bruge til at pynte kagen med.

Samling af kagen
  1. Saml kagen ved at lægge en pandekage nederst på dit fad.

  2. Kom ca. 1 spsk med top af hvid chokoladecreme på din pandekage og fordel det.

  3. Kom en pandekage ovenpå og fordel endnu en spk. hvid chokoladecreme.

  4. Fortsæt til du ikke har mere hvid chokoladecreme fyld eller til du løber tør for pandekager.

  5. Jeg valgte at lade være med at ligge en pandekage på sidste skefuld fyld og pyntede med jordbær, tørrede kornblomster og chokoladespåner.

Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme
Pandekagekage med jordbær og hvid chokoladecreme

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering