Aftensmad Opskrifter

Fyldt kyllingefilet i ovn med bacon og ost – nem og enkel opskrift

Kyllingefilet i ovn med bacon og ost

Fyldt kyllingefilet i ovn er en nem og enkel opskrift med masser af smag

Vi har lavet fyldt kyllingefilet i ovn i et utal af kombinationer efterhånden. Det smarte er, at det kan varieres i smag og samtidig er det bare nemt at lave.

Med bacon viklet rundt om det fyldte kød holdes fyldet inde og samtidig giver det et saftigt stykke kød.

Her finder du opskriften på den version, som oftest laves herhjemme. Simpelthen fordi den er nem, da vi bare vælger den smøreost, som vi har lyst til når vi handler.

Skal du have gæster kan kødet nemt gøres klar i god tid og ligge i et fad i køleskabet til det skal i ovnen. Nemt og enkelt.

Min opskrift på fyldt kyllingefilet i ovn med bacon og ost finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Kyllingefilet / kyllingebryst – fakta

Inden du går i gang, har du måske lidt spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare de mest gængse herunder.

Hvordan kan man se om kylling er færdigt?

Kyllingen er færdig, når den har en kernetemperatur på 75 grader. Sørg for at stik dit stegetermometer ind i midten af kødet, da det her er tykkest og dermed skal have længst tid. Laver du en hel kylling, må stegetermometeret ikke røre knoglen, da det er selve kødets temperatur, der er afgørende.

Kan kylling være lidt rosa?

Nej – rå kylling er en af de fødevare, som let kan blive en bakteriebombe. Når du arbejder med kylling, er det derfor vigtigt at du bruger rene redskaber og vasker hænder godt bagefter.

Kan man genopvarme kylling?

Ja – men det er vigtigt at det varmes godt igennem.

Kan man stege en frossen kylling?

Ja det kan du godt – sæt temperaturen lidt ned og steg den lidt længere.

Kan man spise kold kylling dagen efter?

Ja. Et stykke kold kylling er skønt til frokosten bagefter. Har du lavet en hel kylling er et kyllingelår også perfekt til børnenes madpakke.

Hvordan tøer man frossen kylling op?

Tø din kylling op i køleskabet eller brug mikroovnen.

Hvor meget kylling skal man beregne pr. person?

Det kan være svært at vurdere, hvor meget kød hver person spiser. Det kommer også an på tilbehøret. Hvis du sørger for at der er 350-400 g kylling pr. person, burde det passe nogenlunde.


Idéer til fyld – Hvad kan kommes i fyldt kyllingebryst?

Der er mange smagsmuligheder, når det kommer til at lave fyldt kyllingebryst med bacon. Fordelen er at baconen, der vikles om kyllingebrystet holder sammen med kødet og dermed bliver fyldet indeni. 

Selv er vi ret glade for at bruge forskellige slags smøreost, men jeg har samlet lidt andre idéer til dig lige her: 

Kyllingefilet i ovn
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tilbehør til kyllingefilet i ovn

Nu har du styr på fyldet til din kyllingefilet. Så er det store spørgsmål hvad der skal serveres til.

Vi laver gerne noget tilbehør, der også skal i ovnen. Den er jo alligevel allerede tændt.

Det kan være bagt broccoli, bagte gulerødder eller ovnbagte kartoftler.

Du kan også lave det som en sammenhængende ret, som her, hvor jeg har lavet kædet med rodfrugter:

Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Fyldt kyllingefilet i ovn med bacon og ost

Mulighederne er mange når du serverer sådan et lækkert stykke kød til. Du kan med fordel lave en salat klar i god tid, som bare kan stå på køl, lave det hele i et fad, som beskrevet længere oppe, eller lave noget helt tredje. Det er faktisk kun din smagsløg, der sætter grænserne.

Min opskrift på fyldt kyllingefilet i ovn med bacon og ost finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i ovnen.

Jeg har samlet alle mine opskrifter med kylling lige her: #Fjerkræ

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Fyldt kyllingefilet i ovn med bacon og ost

En nem og enkel ret, som du kan variere i smag. Her har jeg brugt smøreost, men du kan finde idéer til andet fyld længere oppe på siden.

Ret: aftensmad
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 2 store kyllingefileter (eller 4 små)
  • 100 g pikant smøreost (eller anden smøreost)
  • 1 pk bacon i skiver
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

  2. Skær et snit ind i kyllingefileterne, sådan at du får en lomme ligesom ved et pitabrød.

    Kyllingefilet i ovn
  3. Tag halvdelen af smøreosten og pres det godt ind i den lomme på hver af kyllingefileterne.

    Kyllingefilet i ovn
  4. Kom herefter baconstrimler rundt om hver kyllingefilet.

    Kyllingefilet i ovn
  5. Strimlerne fordels, så osten lukkes inde i kyllingefileterne.

    Kyllingefilet i ovn
  6. Kom kyllingefileterne i et fad.

    Kyllingefilet i ovn
  7. Steg kyllingefileterne i 35-45 minutter afhængig af størrelsen på kødet.

    Kyllingefileterne er færdige når de har en kernetemperatur på 75 grader.

    Kyllingefilet i ovn med bacon og ost

Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering