Kage/Dessert Opskrifter

Fordelingshat kage fra Harry Potter – find vejledning her

Fordelingshat kage 3D Harry Potter

Vil du gerne lave en 3D fordelingshat kage, så deler jeg her vejledning og lidt opskrifter – det er slet ikke så svært.

Min nevø blev 9 år i januar og når man er blevet 9 år, så ved man godt hvem Harry Potter er.

Det udnyttede moster her. – Jeg har slugt Harry Potter bøgerne fra start af og det er dem der har fået mig til at finde glæden ved at læse engelske bøger.

Derfor måtte det også blive en Harry Potter kage, som skulle serveres til fødselsdagen.

Fordelingshat kage 3D Harry Potter

Opbygning af kagen

Ofte laver jeg ikke kager med mousser, når jeg laver 3D kager.

Grunden er meget enkel – moussekager er lidt mere skrøbelige end faste kager.

Denne gang ville jeg dog gerne have en lagkage indeni.

Det blev derfor til en chokoladekage med brombærmousse og chokolade rutebilsmousse.

Dertil en top af RKT – Rice Krispie Treats. Det er nemmere at forme og så kan den løftes af, når kagen skal serveres.

Fordelingshat kage 3D Harry Potter

Du kan sagtens spise RKT, hvilket vi også gør i Puf-kagen, som ikke skal bages, som du finder her.

Jeg lavede 2 høje kager delt med en kageplade i midten, så kagestykkerne ikke bliver så høje, men deles op i to kager.

Kagen er smurt op med en chokoladesmørcreme, men ellers bruger jeg også meget gerne IMBC.

Fordelingshat kage 3D Harry Potter

Jeg deler opskrifter nederst i indlægget.

 

Vejledning – Fordelingshat kage

Vejledning – sådan laver du fordelingshatten

Her finder du min vejledning med billeder til at lave din helt egen fordelingshat i 3D. 

Sådan gør du
  1. Start med at bage kagerne og lave mousser. 

    Først har jeg bagt de 2 kager, lavet mousse og samlet dem hver for sig i en kagering, så de kunne sætte sig. 

  2. Herefter samles de to kager med mousse og får lov at sætte sig. 

  3. Lav en top af RKT, så den kan nå at tørre op inden brug. Lad den stå på tørt i et skab, så den ikke får støv. 

  4. Inden samling af kagen gøres smørcremen klar. 

  5. Først sættes den store kage på fadet. 

    Imellem den store og den lille kage sættes en kageplade. 

    Er du nervøs for stabiliteten, kan du med fordel stive den nederste kage af med sugerør klippet til i den rigtige størrelse. 

  6. Sæt toppen på kagerne med smørcreme. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  7. Når kagerne står godt samlet skæres den til en kegle. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  8. Smør kagen op med smørcreme og sæt den på køl, så den kan nå at stivne lidt. 

    Min chokoladesmørcreme stivner ikke lige så meget som IMBC, hvilket er en fordel ved denne kage. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  9. Når du er klar til at komme fondant på kagen starter du med at fordele pølser af fondant rundt på kagen, så du får fordelingshattens ansigt og rynker. 

    Her er det en fordel at bruge chokoladesmørcremen, da fondanten bedre klistrer fast. 

  10. Hatten forfra. 

    Det er ikke så vigtigt hvordan rynkerne ser ud, det vigtigste er at du får ansigtet frem. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  11. Hatten bagfra. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  12. Fordelingshatten er en hat, der er godt brugt. Det gør derfor ikke noget at den ser lidt slidt ud. 

    Du kan ikke overtrække kagen med fondant af en omgang. 

  13. Start med at rulle en del af din brune fondant ud i en størrelse, så du kan styre den til den høje kage. 

    Kom fondanten på foran, så du kan få den fordelt rundt om ansigtet. 

  14. Herefter kommer du stykker af fondant på til kagen er dækket og du er tilfreds med rynkerne og dens samlede udseende. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  15. Jeg har tilføjet lidt ekstra pynt, som jeg havde modelleret i forvejen. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter

Vil du gerne se flere figurkager, så finder du dem her: #Figurkager

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

 

Opskrifter

Den nemmeste chokoladekage

Denne her chokoladekage er super nemt at lave og tager ingen tid. 

Ret: Kage
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
Lille bradepande
  • 70 g usødet kakao / bagekakao
  • 2 dl kogende vand
  • 100 g margarine
  • 390 g sukker
  • 2 æg
  • 390 g mel
  • 2 tsk natron
  • tsk vaniljesukker
  • ½ knsp salt
  • dl yoghurt naturel eller kærnemælk
Stor bradepande
  • 100 g usødet kakao / bagekakao
  • 3 dl kogende vand
  • 150 g margarine
  • 580 g sukker
  • 3 æg
  • 580 g mel
  • 3 tsk natron
  • 2 tsk vaniljesukker
  • knsp salt
  • dl yoghurt naturel eller kærnemælk
Sådan gør du
  1. Start med at komme kakaopulver i en skål og hæld det kogende vand over. 

    Bland det godt sammen. 

  2. Smelt margarinen i en gryde. 

  3. Tag en skål og pisk sukker og æg sammen til en lys og luftig masse. 

  4. Bland i en anden skål mel, natron, vaniljesukker og salt. 

  5. Tilsæt melblandingen til æggemassen sammen med yoghurt/kærnemælk og den smeltede margarine. 

    Rør det godt sammen. 

  6. Tilsæt til sidst blandingen med kakao og kogende vand og rør det hele godt sammen. 

  7. Bages ved 175 grader varmluft

    Lille bradepande: 55-60 minutter

    Stor bradepande: 40-50 minutter

Bærmousse

Denne grundopskrift på bærmousse kan bruges til alle typer af bær. 

Opskriften passer til 2 lag i en rund kage på ca. 25 cm i diameter. 

Ret: Kage
Ingredienser
  • 4 blade husblas
  • 400 g optøede bær
  • 30 g sukker
  • 3 dl piskefløde
Sådan gør du
  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. 

  2. Sørg for at afdryppe bærrene godt i en si. 

  3. Kom bærrene i en gryde sammen med sukkeret og blend det godt sammen med en stavblender, så du får en fin pure. 

  4. Varm din bærpure op og tag den af varmen.

  5. Pisk husblas i mens puréen stadig er varm. 

    Stil puréen til afkøling.  Kom den eventuelt i en skål, så den ikke har varmen fra gryden også. 

  6. Imens piskes fløden til flødeskum. 

  7. Når puréen er lillefingervarm kommer du en smule flødeskum i puréen og vender det sammen. 

    På den måde sikrer du dig at din pure ikke får et chok, så husblassen klumper. 

  8. Når du har sikret dig at din puré nu er afkølet godt, så hælder du den i flødeskummet og vender det hele forsigtigt sammen med en dejskraber. 

  9. Kom din mousse på bundene med det samme i en kagering, så den ikke løber ud eller stil din mousse på køl. 

Chokolademousse

Kom eventuelt rutebiler i, så den får lidt knas. 

Opskriften passer til 1 lag i en rund kage på ca. 25 cm i diameter. 

Ingredienser
  • 200-300 g chokolade her kan bruges lige den chokolade du vil.
  • ½ l piskefløde
  • evt. 1 pakke rutebiler
Sådan gør du
  1. Smelt chokoladen enten over vandbad eller i mikroovnen og stil den til afkøling. 

  2. Pisk fløden til flødeskum. 

  3. Når chokoladen er lillefingervarm vendes forsigtigt en smule af flødeskummet i til en ensartet masse. 

  4. Når du har sikret dig at chokolademassen ikke smelter flødeskummet vender du forsigtigt chokolade og flødeskum sammen. 

    Vil du gerne have rutebiler i, knuses de og tilsættes de her. 

RKT – Rice Krispie Treat

Du kan spise Rice Krispie Treats som de er, eller gøre som jeg og bruge dem til figurkager. 

Ingredienser
  • 3 spsk smør eller margarine
  • 40 skumfiduser
  • 150 g Rice Krispies / Puffede ris / funny crunch
Sådan gør du
  1. I en stor gryde smeltes margarinen ved lav varme. Tilsæt skumfiduserne og rør til de er helt smeltet.

  2. Tag gryden af varmen og tilsæt Rice Krispies.

  3. Rør rundt til alle Rice Krispies er dækket.

  4. Fordel blandingen i en bradepande eller lignende foret med bagepapir.

  5. Blandingen er rimelig klistret, men bliver hurtigt så afkølet, at man kan røre ved den.

  6. Tag lidt vand på hænderne og form massen til den ønskede form. Du kan også dele den op i mindre stykker og forme dem. 

  7. Herefter skal du lade dine forme tørre 1 døgn, så det er stift nok til at det holder formen. 

Chokoladesmørcreme / chokolade frosting

Denne chokoladesmørcreme smager kraftigt at chokolade og bliver dejligt blød. 

Den vil blive hård på kagen i køleskabet, men stivner ikke meget hårdt op. 

Brug den eventuelt som topping på dine cupcakes – den passer især godt til banan. 

Opskriften passer til opsmøring af 1 rund kage på ca. 25 cm i diameter. 

Ingredienser
  • 450 g flormelis
  • 80 g usødet kakao / bagekakao
  • 250 g smør i stue temperatur
  • ½-1 dl mælk i stue temperatur
  • 3 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
  1. Sigt flormelis og kakao i en skål. 

  2. Tilsæt smør, mælk og vaniljesukker. 

  3. Rør det hele til en ensartet masse. 

MMF (Marshmallow Fondant)

Mængden passer ca. til en kage på 25 cm i diameter og lidt ekstra til pynt. 

Ingredienser
  • 200 g skumfiduser
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk neutral olie
  • 500 g flormelis
Sådan gør du
  1. Kom skumfiduser, vand og olie i en stor plastikskål. Skumfiduserne fylder en del, men vil falde sammen, når de bliver smeltet.

  2. Kom skålen i mikroovnen i 1-2 minutter til de er helt smeltede.

  3. Sigt flormelis gennem en finmasket si, så der ikke er klumper i.

  4. Kom lidt flormelis ad gangen i skålen mens du forsigtigt rør det sammen med et piskeris med dejkroge. Det er meget klistret og vil hænge i alt og du kan slet ikke forestille dig, at det nogensinde skal blive til en sammenhængende masse.

  5. Rør til massen er fast og næsten ikke klistrer mere.

  6. Kom massen på køkkenbordet og ælt den sammen i hånden til den er elastisk og stort set ikke klistrer mere. Den må gerne klistre en lille smule, da den ellers vil blive for tør.

  7. Skal du have forskellige farver fondant, kan du med fordel tilføje pastafarver nu (farven vil blive en smule mørkere af at ligge).

  8. Kom massen i en plastikpose og opbevar den i køleskabet til næste dag, hvor den vil have sat sig og være til at arbejde med.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering