mor stress

Du er god nok mor! – Når mor får stress

Mor stress findes og du er ikke alene

De af jer der følger med på min instagram @homebybianca ved allerede at jeg i vinter var sygemeldt med akut stress.

Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke selv var i stand til at mærke efter og sige stop, så det blev til sidst min arbejdsplads og min læge, der måtte tage den tunge beslutning for mig.

Grunden til at jeg syntes, det var en tung beslutning at tage, var egentlig meget logisk. Det var et nederlag for mig at måtte sige stop.

Især fordi jeg ikke var stresset på mit arbejde. Selvfølgelig har vi travlt. Der findes vist ikke ret mange arbejdspladser, hvor der ikke er masser at se til, men jeg følte der var styr på det. Faktisk følte jeg mere ro i mit hoved, når jeg var på arbejde end derhjemme.

Privat relateret stress – mor stress

Jeg fik stress af at være mor. Jeg glemte simpelthen at være Bianca. Som de siger til sikkerheds demonstrationen, når man skal flyve:


Start med at tage din egen iltmaske på inden du hjælper andre.

Det lyder så kliche at sige, men ikke desto mindre var det det der skete for mig.

Derfor glemte jeg iltmasken

Min mand er gået igang med en uddannelse, der kræver at han i perioder er væk hjemmefra i hverdagen. Det er en uddannelse han virkelig brænder for, så derfor er jeg helt med på, at det skal han selvfølgelig have lov til.

Ingen af os havde dog forudset, at det blev det meste af 2018 han skulle være væk med start allerede fra februar.

Vores børn gik på det tidspunkt i fælles institution. Allerede i marts skulle vores datter dog starte i forårs SFO, hvilket betød at jeg skulle hente børn to forskellige steder.

Lige meget hvordan jeg gjorde det, endte jeg med dårlig samvittighed allerede i hente situationen. Enten var det storesøster, der skulle cykle hurtigere. (Hendes skole lå først på vejen og det kan altså være svært at cykle ret hurtigt, når man kun er 5 år) eller også kom vi for sent ned og hente lillebror i børnehaven.

Jeg fik derfor ikke lyttet til storesøsters dag i forårs SFO, som er ret stort for et barn i den alder. Samtidig havde jeg dårlig samvittighed over at lillebror var en af de sidste der blev hentet.

Det var jo allerede på forhånd dømt til at mislykkes.

Dårlig samvittighed

Generelt for den periode var at jeg konstant havde dårlig samvittighed.

Jeg havde besluttet at børnene ikke skulle lide under at far ikke var hjemme, hvilket betød at jeg forsøgte at påtage mig et ansvar for 2 voksne.

Der var stadig sport der skulle passes, legeaftaler der skulle overholdes, mad og madpakker, hus der skulle rengøres, vasketøj osv.

Samtidig skulle vi jo være familie i weekenden når far var hjemme. Børnene skulle ikke tro at de ikke havde mor og far.

Når børnene var lagt i seng skulle jeg selvfølgelig også være den lyttende og opmærksomme kone.

Det var jeg bare ikke. Jeg var træt og udmattet og endte med at falde i søvn på sofaen sammen med børnene til Disney Show allerede kl. 19 om fredagen.

Jeg blev væk

Oven i alt det ovenstående og den dårlige samvittighed overfor mine børn og min mand, var jeg ikke engang nået til mig selv endnu.

Jeg havde godt nok fået lov at holde noget af min rest-barsel fra storesøster. Jeg havde fri hver onsdag, for så ville jeg da kunne nå lidt mig-tid og lidt praktisk.

I teorien lød det jo godt, men i praksis fungerede det bare slet ikke.

Mine børn er ørebørn og den ene har slem børneeksem, mens den anden er udfordret på sin tale. Så der skete selvfølgelig det, at hvis der ikke var et barn der var sygt, så var der et der skulle til læge, ørelæge, tandlæge, hudlæge, talepædagog, skole-hjem samtaler osv.

Samtidig har vi bare været forfulgt at uheld. Der er konstant noget der er gået i stykker. På et halvt år har vi fået skiftet stort set alle hårde hvidevarer. Når vi så fik nyt var der et eller andet galt med det nye. Som vores 3 uger gamle opvaskemaskine, der blev ramt af lyn.

Mor stress

Når kroppen siger fra

Jeg kunne til sidst ikke trække vejret. Allerede efter 4 måneder fik jeg svimmelanfald og migræne. Noget jeg aldrig har haft problemer med før. Alt blev undersøgt, men jeg fejlede ingenting.

Efter yderligere 5 måneder græd jeg over ingenting og havde totalt mistet troen på mig selv. Det kulminerede på mit arbejde, hvor en sød kollega tog mig forbi min chef og vi sammen blev enige om at der skulle gøres noget.

Herefter forsøgte jeg først med en deltidssygemelding. Hvilket slet ikke fungerede, da min hjerne havde sagt stop. Derefter kom min læge på banen og sygemeldte mig fuld tid.

På det tidspunkt var min mand hjemme igen efter sit lange skole forløb, men jeg kunne ikke engang overskue at tage mine børn i børnehave og skole.

Du er god nok mor!

Jeg var heldig og kom allerede efter en uges sygemelding til en psykolog, som kunne konstatere at jeg havde ramt bunden. Det var akut overbelastning og det eneste jeg kunne give mig selv var hvile.

Der kom derfor hurtigt gang i et forløb, hvor jeg allerførst skulle lære at slippe den dårlige samvittighed og ikke mindst finde det positive ved mit liv frem.

Herefter har jeg skullet lære at omgås mennesker igen. Jeg skal lære hvornår det er for meget og hvornår det giver mig energi at være social.

Det er en proces og jeg er slet ikke i mål, men jeg er godt på vej.

Hvad vil jeg gerne fortælle dig?

Du er god nok! Du er god nok som mor, som kæreste, som familie, som ven og ikke mindst som menneske.

Den der dårlige samvittighed mange af os mødre påtager os er opslidende og ikke på nogen måde sund. Hverken for os selv eller vores omgivelser.

Er du allerede på vej ned i en dårlig spiral, så undersøg hvordan du kan få hjælp, hvis ikke du kan finde lyset selv.

Husk at finde det positive frem: Skriv 3 gode ting ved dagen ned, så du husker at den der travle hverdag også har gode ting med sig.

Husk dig selv. Gør noget du godt kan lide: Læs en bog, gå en tur, tag i træningscenter, gå ud med veninder eller noget helt andet.

Det lyder så pokkers frelst, men ved du hvad? – det er helt vildt svært. For hvordan stopper du op, når du har kørt med 110 i timen over alt for lang tid?

Jeg er slet ikke i mål endnu, men jeg arbejder konstant med mig selv og leder hele tiden efter nye redskaber, til at gøre mit sind lettere og på den måde bliver jeg også mere nærværende.

Mere nærværende mig, mere nærværende mor, kæreste/kone og ven bliver jeg.

Jeg er på vej op, men vejen op er bare meget sværere end vejen ned var.

Redskaber og overblik

Jeg arbejder med lidt blogindlæg med konkrete redskaber til hvordan jeg gør min hverdag nemmere for mig selv, planlægger min tid og finder overblik.

Indlæggene vil komme til at ligge her: #Stressfrit fokus

Vil du derfor gerne have noget mere konkret at arbejde med, så kan det måske være at det er redskaber, som kan give mere tid og overblik i din hverdag og dermed mere tid til det du gerne vil.

Skriv meget gerne en kommentar herunder, hvis der er noget konkret du gerne vil arbejde med. Ikke fordi jeg er en ekspert, men måske der sidder andre ude bag skærmen med samme problemstilling.

Vi løfter bedre i flok, så kan jeg hjælpe med at bidrage til en forståelse eller formidle et budskab, så vil jeg rigtig gerne det.

Bare husk – du er ikke alene og du er god nok!

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

17 Comments

  • Susan

    10. august 2019 at 9:00

    Tak for et fint indlæg. Jeg er selv fuldtidssygemeldt med stress pt. Jeg forsøgte også først med en deltidssygemelding, men måtte dog opgive efter jeg flere dage var mødt på job og ikke kunne stoppe med at græde. Da indså jeg, at jeg havde brug for en længerevarende sygemelding.
    Mit er også hovedsageligt privat stress, da jeg er mor til to børn handicap samtidig med fuldtidsjob.
    Jeg har desværre svært ved at se mig ud af det lige nu. Jeg håber jeg finder mine redskaber.
    Mvh Susan
    Lifeinafamily.com

    Svar
    • Home by Bianca

      11. august 2019 at 8:17

      Hej Susan.
      Det er jeg ked af at høre. Det er pokkers hårdt og det er rigtig svært at se sig ud af i starten. Jeg fik hjælp tidligt og alligevel gik der lang tid før jeg var klar til at møde hverdagen igen. Jeg tvivler stadig indimellem, men bruger mine redskaber fra psykologen.
      Har du nogen hjælp til at skabe ro i situationen?
      Bh Bianca

      Svar
    • Home by Bianca

      11. august 2019 at 8:15

      Tusind tak Rikke. Jeg håber jeg kan hjælpe andre med at få forståelse og acceptere at det er svært, når enderne ikke mødes.

      Svar
  • Christina

    12. august 2019 at 9:47

    Tankevækkende indlæg – vildt hvad vi byder os selv… Jeg vil glæde mig til at læse mere om planlægning. Har selv lige kastet mig ud i Bullet Journal universet, har du prøvet det?

    Svar
    • Home by Bianca

      12. august 2019 at 10:59

      Ja det er helt utroligt så høje krav vi og ikke mindst samfundet stiller. Fuldtidsjob og samtidig skal man hente børn tidligt og stå til rådighed på skolen i arbejdstiden. Det kan være svært at få enderne til at mødes.
      Jeg arbejder en smule med bullet journal, men mere i form af faste skemaer. Det er især noget af det jeg kommer til at skrive meget mere om.

      Svar
  • Louise

    12. august 2019 at 10:31

    Hold da op, det er virkelig et ærligt indlæg! Møder en del kvinder der har oplevet det samme som dig igennem min virksomhed.
    Det er meget tabu at tale om at man bliver stresset af at være mor.
    Håber du er oven på igen så småt ❤️

    Svar
    • Home by Bianca

      12. august 2019 at 10:56

      Det er nemlig meget tabu at indrømme, at det hårdt at være mor. Der skal helst været er rosenrødt billede af overskudsmødre, der klarer alt med et smil. Virkeligheden er bare ikke sådan og jeg håber vi som mødre kan blive bedre til at løfte hinanden op i stedet for at se ned på hinanden, når vi tydeligvis gør det bedste vi kan.
      Jeg er på vej op, men selvom det ser fint ud på overfladen er det en lang proces.

      Svar
  • Lene

    12. august 2019 at 11:07

    Kære Bianca:-)
    Tak, fordi du åbner op omkring din stress. Jo mere vi taler om det, jo mindre tabu bliver det.
    Stort kram til dig<3

    Svar
    • Home by Bianca

      20. august 2019 at 20:18

      Tak søde Lene. Selvom det er grænseoverskridende tror jeg på det er et vigtigt emne at få synliggjort. Knus

      Svar
  • Anne Sofie Kjeller Larsen

    12. august 2019 at 17:06

    Gode og vigtige tanker du har gjort dig – jeg var selv helt nede med stress i 2014. Aldrig har jeg lært så meget på kort tid, der gjorde så ondt!
    Det lyder til du er rigtig godt på vej 🙂 Held og lykke med det, og husk at budgettere over din tid og energi 🙂

    Svar
  • Michala Tved Sørensen

    16. august 2019 at 9:21

    Tak fordi du deler.
    Jeg har selv været nede af samme vej, der var heldigvis også en der tog mig hånden og sagde, tag nu den ilt maske på og tænk lidt på dig selv. Det er rigtig svært, men lige meget hvor hårdt du knokler og hvor lidt du tænker på dig selv, er der altid mange ting du ikke når eller kunne gøre… Så tag masken på først og sørg for at DU er glad og at DU laver noget der gør dig glad. Det gør også venner og familie glade…

    Svar
    • Home by Bianca

      20. august 2019 at 20:20

      Præcis. Vi lever desværre efter devisen at vise styrke ved at nå så meget som muligt, men er der ikke også styrke i at lave så lidt som muligt, så kroppen når at være med?!

      Svar

Skriv et svar