Yoda kage – Milas 6 år

Lige nu er vi igang med fødselsdags månederne i familien. Det starter her i midt august og varer ind til start oktober. Det betyder at jeg har hovedet fuld af kreative idéer, også når det gælder kagerne. Desværre får jeg ikke rigtigt lavet lige så mange kager, som min kreativitet ellers ville elske at få lov at kaste sig over. Hvilket jo også er årsagen til bloggens navneskifte.

Derfor er rutinen ikke rigtigt med mig når jeg endelig skal igang, men idéerne er ikke blevet mindre vilde. Jeg forsøger dog at holde dem på et niveau, hvor jeg kan følge med.

Meget mere om de kager, som jeg skal lave/har lavet i denne omgang senere.

I januar blev min nevø 6 år. Han er den ældste af børnene og startede derfor med at være den jeg lavede kager til. Han har derfor en idé om at moster kan alt. Heldigvis er det sådan at moster selv får lov at vælge kagens tema. Derfor havde jeg Yoda med til fødselsdag.

Yodas hoved er lavet af RKT, som du kan finde opskriften på her.

RKT’en har jeg formet til en kugle og derefter modelleret fondanten på. Ørerne er lavet med spyd i og lagt til tørre for til sidst at blive sat på Yoda, da jeg var sikker på de var tørre nok.

Kroppen er lavet af 2 kager i somme størrelse, som er sat ovenpå hinanden og derefter smurt op og overtrukket.

Indhold:
– Kage: Drømmekagebunde
– Fyld: Jordbærsyltetøj
– Smørcreme: IMBC
– Overtræk og pynt: Renshaw fondant og RKT

One Comment

Skriv et svar