Tærte med broccoli og hytteost og tomattærte med hytteost

Tomattærte med hytteost med en lækker grov bund

Tomattærte med hytteost

Denne tærte er vist en rigtig klassiker, som de fleste har smagt. Jeg laver versionen med hytteost, da jeg synes det giver fyldet en god cremet konsistens og en god smag.

Når vi skal vælge tærte herhjemme, falder valget ofte på en tomattærte med hytteost. Det er en nem tærte at lave og så kræver den ikke så mange ingredienser.

Til mine tærter bruger jeg gerne den samme bund, nemlig en god grov bund bagt med grahamsmel. Samtidig har jeg en fastsammensætning af æggemassen, hvori jeg også kommer hytteost. På den måde kan jeg nemt og hurtigt variere fyldet.

Brug grøntsags resterne

Tærter smager godt og vi har vist allesammen vores favorit sammensætning. Der er dog også andre fordele ved at servere en god tærte.

Det er en nem måde at få brugt de grøntsager, som er til overs i køleskabet på en nem og lækker måde.

Tag børnene med i køkkenet

Det er også en ret, hvor børnene kan få lov at vælge fyld, så det ikke altid bliver den klassiske pizza aften, når de skal med i køkkenet. Sidst men ikke mindst, er det en ret som ikke behøver at indeholde kød, så du kan sagtens lave en lækker tærte, hvis I foreksempel har en ugentlig kødfri dag.

Et lille fif, hvis du har lidt dej fra tærtebunden tilbage.

Du kan med fordel udstikke dejen til små grahamskiks og dermed får du brugt det hele.

Jeg bager dem ved 180 grader varmluft i 15 minutter.

Grahamskiks

Rigtig god fornøjelse.

Opskriften på tomattærte med hytteost finder du herunder i en fin printvenlig version. Så er den nem at tage med i køkkenet. Bemærk at du skal printe to opskrifter, da jeg har givet tærtebunden sin egen version. Så kan du selv variere fyldet.

Sørger du flere variationer på tærter, så kan du se flere her: #Tærte

Hvis du søger vegetarretter, så finder du opskrifterne her: #Vegetar

Mange madblogger hilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Flere tærter

Tærte med broccoli og hytteost

Opskrift: Tærte med broccoli og hytteost på lækker grov bund

 

Tærte med hytteost og spinat

Opskrift: Tærte med hytteost og spinat toppet med soltørrede tomater

Grov tærtebund

Denne tærtebund er lavet med grahamsmel og bliver dejligt sprød. 

Ingredienser

Opskriften passer til et stort tærtefad på 25 cm

  • 50 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 1 tsk salt
  • 60 g smør
  • 100 g cremefraiche
  • evt. 1 spsk vand

Sådan gør du

  1. Hvedemel, grahamsmel og salt kommes i en røremaskine sammen med 60 g smør. Lad K-spaden sørge for at smørret bliver smuldret godt ud i melet.

  2. Tilsæt cremefraiche og fortsæt med at røre til dejen samler sig. Hvis det virker for tørt tilsættes lidt vand indtil dejen samler sig til en kugle. 

  3. Rul ud og læg i tærtefadet. 

  4. Forbag bunden ved 180 grader i 10 minutter. 

  5. Når fyldet er kommet på skal den bage yderligere 30 minutter

 

Fyld til tomattærte med hytteost

Husk at printe opskriften på tærtebund, som ligger separat i blogindlægge

Ingredienser

Opskriften passer til et tærtefad på 25 cm

  • 4 store tomater
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 rødløg
  • 3 æg
  • 2,5 dl hytteost
  • 2 dl mælk
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær tomaterne i skiver og læg dem til side.

  2. Hak basilikummen og læg også den til side.

  3. Pil og hak løget og kom det i en skål sammen med æg, hytteost, mælk, salt og peber.

  4. Rør det hele godt sammen.

  5. Når bunden har bagt 10 minutter tages den ud og der kommes en smule af æggeblandingen på bunden først.

  6. Derefter fordeles tomatskiverne og drys med basilikum.

  7. Hæld resten af æggemassen over og drys med lidt mere basilikum.

  8. Bag ved 180 grader i ca. 30 minutter.

2 Comments

Skriv et svar