Aftensmad Opskrifter

Den bedste opskrift på stegte ris – brug din ris rest

Stegte ris opskrift

Med min opskrift på stegte ris / fried rice, kan du nemt få brugt din ris rest

Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Stegte ris er den perfekte ret, når du har en ris rest tilovers. Retten er den perfekte reste ret, da du kan tilføje lige de grøntsager, som du har lyst til. Du bestemmer også helt selv, om du vil have kød i eller ej.

Til min opskrift har jeg lavet mine stegte ris uden kød, men med masser af grøntsager. Dertil lidt æg, så jeg er sikker på, at der kommer lidt proteiner i retten også.

Vi spiser stegte ris som en hovedret, men den kan sagtens spises som tilbehør eller tages med kold til frokost.

Find min opskrift på stegte ris nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Du kan finde mere generel info om ris og flere opskrifter lige her: #Ris

Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Hvad er stegte ris / fried rice?

Definitionen på stegte ris / fried rice er, en ret med kogte ris, som steges i en pande eller wok. 

Risene er ofte blandet med forskellige typer grøntsager, æg, skaldyr eller kød. Det kan både spises for sig selv eller som tilbehør.

Sådan gemmer du dine kogte ris

Kan man genbruge kogte ris?

Ja det kan du godt. Herunder finder du en liste med gode idéer til hvad du kan bruge dine kogte ris til.

Kan man gemme ris til dagen efter?

Ja, men det er vigtigt at køle dine ris hurtigt ned, da der ellers dannes bakterier.

Kan man fryse kogte ris?

Ja det kan du godt. Kom de varme ris i en lufttæt beholder og sørg for de er afkølet helt inden du kommer dem i fryseren.

Hvor længe kan kogte ris holde sig i køleskabet?

Kogte ris kan holde sig 10 dage på køl, hvis de er kølet hurtigt ned.

Kilde: https://tv.tv2.dk/2014-03-27-saa-laenge-kan-dine-rester-holde-sig

Brug dine ris rester

Det kan være svært at være sikker på, at du får lavet den helt rigtige mængde ris til din ret og derfor laver man ofte lidt for meget. Derfor har jeg her samlet lidt forskellige forslag til, hvad du kan lave med dine ris rester.

En god tommelfinger regel er, at du skal bruge 1 dl ris pr. person (før de er kogt). Dertil skal bruges 1,5 dl vand.

Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Stegte ris med eller uden æg

Du kan sagtens lave lækre stegte ris uden æg. Hvis jeg laver stegte ris uden æg tilføjer jeg kød for at sikre mig, at der kommer lidt protein til retten.

Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Stegte ris med kylling eller andet kød

Du kan sagtens lave min opskrift på stegte ris med kylling eller anden slags kød. Her bestemmer du også selv, om du vil beholde æggene i retten eller lave retten uden.  

Det er helt op til dig, hvilket slags kød, du gerne vil have i dine stegte ris. Jeg kan godt finde på at fryse en rest kød ned, som jeg tager op og bruger til en omgang stegte ris eller brasede kartofler. Det er en god måde at få en lille rest til at fylde mere.

Lidt eksempler kunne være:

  • Kylling i tern
  • Hakket kylling
  • Hakket oksekød
  • Oksekød i tern eller strimler
  • Kødboller
  • Frikadeller

Stegte ris med grøntsager

Stegte ris er også en god ret, når du har grøntsager, der skal bruges, men ikke nok til en større ret. Du kan nemlig variere dine grøntsager, lige som du har lyst til. Det der er længst tid om at blive mørt, skal i panden først. Afhængigt af hvor meget knas du vil have i dine grøntsager.

En ting som jeg aldrig selv vil komme i stegte ris er dog peberfrugt. Jeg synes desværre at især den røde peberfrugt, kan give så meget smag til retten, at jeg ikke kan smage hverken risene eller de øvrige ingredienser. Det er dog en smagssag.

Af eksempler på grøntsager kan nævnes:

  • Gulerødder
  • Pastinak eller andre rodfrugter
  • Champignon
  • Ærter
  • Majs
  • Bønner
  • Edamamebønner
  • Spirer
  • Spidskål eller anden kål skåret i tynde strimler
  • Forårsløg
  • Porrer
Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Stegte ris – sådan gør du – video

Min opskrift på stegte ris

Du finder min opskrift på stegte ris nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet. 

Følg opskriften som den er eller lad dig inspirere ud fra de rester, som du selv har i køleskabet. Stegte ris er den perfekte reste ret.

Jeg samler mine opskrifter med ris lige her: #Ris

Vil du gerne have inspiration til andre opskrifter, hvor du kan bruge rester, så har jeg samlet dem her: #Brug resterne

Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Stegte ris med æg

Til opskriften her er brugt æg, men de kan sagtens udelades.

Du bestemmer også selv om du vil have lidt kød i retten. Det ville skulle steges med fra start, så du er sikker på, at det er godt lunet sammen med grøntsagerne.

Du kan variere grøntsagerne, som du har lyst til. Se hvad du har af rester i køleskabet og brug dem.

Ret: aftensmad
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • Olie til stegning
  • 300 g kogte ris
  • 1 løg
  • 2-3 gulerødder (ca. 200 g)
  • 1/4 spidskål
  • 1,5 dl ærter (ca. 100 g)
  • 1,5 dl edamamebønner (ca. 110 g)
  • 2,5 dl champignon
  • 2 spsk soya
  • 1 spsk fiskesauce
  • ½ spsk citron- eller limesaft
  • Salt og peber
  • Drys evt. med hakket persille
Sådan gør du
  1. Tag en dyb pande eller wok og varm den op og kom olie i.

  2. Rens og hak løget og steg det på panden.

    Stegte ris opskrift
  3. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker eller riv dem på et rivejern.

  4. Skær spidskålen i mindre tynde strimler og tilsæt det sammen med gulerødderne til løgene i panden.

    Rør det sammen og lad det stege lidt.

    Stegte ris opskrift
  5. Kom herefter ærter, edamamebønner og ris i panden og rør det hele sammen.

    Lad det stege et par minutter.

    Stegte ris opskrift
  6. Imens renses champignon og skæres i mindre stykker. De tilsættes også til panden og steger med.

    Stegte ris opskrift
  7. Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med en gaffel.

    Stegte ris opskrift
  8. Skub indholdet i panden lidt til side og hæld æggene ved. Rør i æggemassen til den er stegt og vend det herefter med resten af risblandingen.

    Stegte ris opskrift
  9. Tilsæt soya, fiskesauce og citron- eller limesaft.

    Stegte ris opskrift
  10. Smag til med salt og peber.

    Stegte ris opskrift
  11. Drys eventuelt med hakket persille.

    Stegte ris opskrift

Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Stegte ris opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering