Hjemmelavet varmepude uden at sy

Gaven som giver varme – 1. søndag i advent

Hjemmelavede gaver er både gode at give og modtage. Her finder du en vejledning på at lave en varmepude helt uden at sy. Den tager ingen tid at lave, men giver dejlig varme hele julen.

Så blev det første søndag i advent og som du kan læse her: Adventsgaver til veninderne har jeg lavet lidt ekstra forkælelse til nogle søde piger. Det er mødre, som ofte glemmer sig selv eller bare ikke rigtigt når så langt. Det har derfor været vigtigt for mig at finde noget som er oplagt til lidt mig-tid / mor-tid.

Denne søndags pakke var et par ansigtsmasker til den trætte hud (den eneste af gaverne, som ikke er hjemmelavet) og en no-sew varmepude lavet i juletema.

Hjemmelavet varmepude uden at sy

Jeg kan sy lidt i hånden, men det er ikke min stærke side. Da jeg samtidig ofte fryser og derfor er afhængig af en varmepude, var det oplagt at lave en varmepude. På den måde får veninderne lidt ekstra varme mens ansigtsmasken giver ekstra fugt til huden.

Skulle du have lyst til at give lidt ekstra forkælelse, deler jeg links til de øvrige gaver nederst i indlægget.

Mange juleglade hilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

No sew varmepude

Lav en sød varmepude, som kan holde dig varm hele vinteren. 

Ingredienser

  • 1 julesok
  • Grødris
  • Bomulds snor

Sådan gør du

  1. Vask sokken, så den ikke har alle kemikalierne, som er i nyt tøj.

  2. Hæld grødrisene i (jeg satte en tom toiletrulle i, så var det nemmere at få risene ned i sokken) tilføj ris til du synes der er nok i sokken. Den skal ikke stoppes for hårdt, da varmepuden gerne skulle kunne fordeles lidt, så den kan sættes bag ryggen i sofaen eller lune den ømme nakke.

  3. Snør sokken til med bomulds snor og så har du en pude, som blot kræver 1 minut i mikroovnen.

Pebermynte bodyscrub og hjemmelavet æblecider

Pebermynte bodyscrub og varm æblecider

Fodbadesalt med pebermynteduft og varm kakao med pebermynte

Fodbadesalt og varm kakao

Brownie i en kop

Brownie i en kop

3 Comments

Skriv et svar