Kage/Dessert Opskrifter

Dinosaur kage i 3D – find vejledningen lige her

Dinosaur kage

Her har jeg samlet en vejledning på hvordan du laver en 3D kage

Som dem af jer, der følger mig på instagram (@homebybianca) ved, så kan jeg godt lide at lege lidt med kagerne. Det er oftest børnekagerne, der kommer i spil.

Der er så mange sjove muligheder, for at arbejde med kage. Der findes både de meget klassiske og enkle, men du kan også sagtens lave en sjov børnekage, som gerne må være lidt anderledes.

Denne gang blev det til en fin dinosaur kage til min nevø.

Kager til børnene

Når jeg har lavet en figurkage kommer spørgsmålet på bestillinger gerne kort tid efter, men jeg laver ikke bestillingskager.

Ud over mit kreative univers her på bloggen arbejder jeg fuld tid og har min familie, som jeg også gerne vil bruge tiden sammen med. Derfor har jeg fra start fravalgt bestillingskager. Det der med at bruge stort set hver weekend på noget, der bare skal lykkes og ikke nå at være sammen med familien, er bare ikke lige mig. Jeg elsker den kreative frihed og jeg deler gerne tanker og vejledninger med jer, hvis der er noget I gerne vil vide mere om. Så spørg endelig løs.

Figurkager – sådan kommer jeg igang

Jeg har efterhånden lavet en del 3D kager til mine og min søsters børn. Her har jeg frit lejde og jeg kan brainstorme og finde på ligesom jeg vil. I spørger gerne ind til hvordan jeg gør med de der 3D kager og det vil jeg forsøge at besvare her.

Dinosaur kage - vejledning

Når jeg udtænker en 3D kage, er mit fokus altid på centrum af kagen. Det er nemlig den vigtigste del, for det er den jeg bygger hele designet op omkring. Derfor bliver det ofte til små tykke figurer, men der er vist også et af mine kendetegn. De der bløde linjer, som børnekagerne ofte får.

Efter jeg har besluttet nogenlunde hvilken figur jeg vil lave, skal jeg finde hvordan centrum skal se ud: mave og bryst. Skal det være to adskilte kager, en høj eller måske en rund? Når den del er på plads, kan arme og ben tilføjes og selvfølgelig hovedet.

Hovedet laver jeg aldrig som almindelig kage. Det ville blive for tungt og alt for tidskrævende til sidst, da hele kagen ville skulle bygges op på en gang. Derfor laver jeg gerne hovedet i RKT og modellere det på plads med fondant. Det kan gøres ugen før, så er den del på plads.

Når kagen er bagt, eventuelt lagt sammen med mousse og smurt op med fondant bliver den overtrukket. Arme, ben og hoved kommer på plads og de sidste detaljer tilføjes.

Du kan sagtens spise RKT – Rice Krispie Treats som det er – jeg har blandt andet lavet denne kage:

Puf-kagen lavet på puffede ris

Opskriften finder du her:

Puf-kagen, som ikke skal bages

Jeg har lavet vejledningen på dinosaur kage her som en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med dig i køkkenet. Find den herunder.

Vil du gerne se flere figurkager, så finder du dem her: #Figurkager

Jeg samler også mine kagevejledninger her: #Kagevejledning

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Dinosaur kage 3D – vejledning

Sådan laver du din helt egen dinosaur figurkage

Sådan gør du

  1. Find ud af hvilken figur du gerne vil lave og hvordan den skal se ud.

    Her skal du tage højde for kagen i midten, som skal have den største volumen, for at figuren vil være stabil.

  2. Find ud af hvor meget du gerne vil lave i forvejen. Jeg laver oftest hoved og ben i RKT (Find opskriften nederst i indlægget)

    Dinosaur kage
  3. Lav din RKT og form den til den ønskede form. 

    Du skal tænke på at det er en grundform, som skal bære figuren, så kan du altid tilføje detaljerne med fondant. Din RKT skal tørre min 1 døgn, så den er stiv nok til at kunne holde formen.

  4. Modeller fondanten på RKT, så du får det udtryk på hovedet du gerne vil have. 

    Den fondant jeg bruger er meget blød og nem at modellere på. Hvis du kan huske hvordan det er at lave ting ud af ler fra billedkunsttimerne, så er det lidt samme måde at forme og tilføje mere fondant osv.

  5. Bag kagen, lav mousserne og saml dem i din grundform. Det gør jeg 1-2 dage før jeg skal bruge kagen.

  6. Skær kagen til, smør kagen op og overtræk den i den ønskede grundfarve. 

    Jeg overtrækker gerne selve kagen aftenen før jeg tilføjer detaljerne. På den måde er fondanten nået at stivne og så holder den bedre på de detaljer du tilføjer, som f.eks. vægten fra hovedet.

  7. Sæt hoved, ben og arme på og tilføj øvrige detaljer. 

    Hovedet sætter jeg på ved at komme grillspyd i selve kagen og så kan hovedet holdes på plads.

  8. Stil kagen på køl og sæt en køkkenrulle ved siden af. Den suger den fugt, som køleskabet ellers ville give til fondanten og så slipper du for at kagen sveder, når den tages ud.

  9. Når kagen serveres, tages hovedet af først og kagen skæres ud. 

    Hovedet kan sagtens spises. Jeg vil dog anbefale at skære det ud i lidt tyndere skiver.

    Dinosaur kage

RKT – Rice Krispie Treat

Du kan spise Rice Krispie Treats som de er, eller gøre som jeg og bruge dem til figurkager. 

Ingredienser

  • 3 spsk smør eller margarine
  • 40 skumfiduser
  • 150 g Rice Krispies / Puffede ris / funny crunch

Sådan gør du

  1. I en stor gryde smeltes margarinen ved lav varme. Tilsæt skumfiduserne og rør til de er helt smeltet.

  2. Tag gryden af varmen og tilsæt Rice Krispies.

  3. Rør rundt til alle Rice Krispies er dækket.

  4. Fordel blandingen i en bradepande eller lignende foret med bagepapir.

  5. Blandingen er rimelig klistret, men bliver hurtigt så afkølet, at man kan røre ved den.

  6. Tag lidt vand på hænderne og form massen til den ønskede form. Du kan også dele den op i mindre stykker og forme dem. 

  7. Herefter skal du lade dine forme tørre 1 døgn, så det er stift nok til at det holder formen. 

Dinosaur kage

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

Opskrift Vurdering