Kage Kage/Dessert2 Opskrifter

Bryllupsdag, bryllupskage og MMF (Marshmallow fondant)

Bryllupsdag, bryllupskage og MMF (Marshmallow Fondant) er ordene for dagens blogindlæg.

 

Idag har manden og jeg 9 års bryllupsdag og faktisk er det brylluppet, som er skyld i at jeg idag blogger. Eller det vil sige, det er ikke så meget brylluppet, som det er bryllupskagen.

Da jeg for ca. 8 år siden startede bloggen var det kun om kager og under navnet Bianca’s Kageverden. Det var dengang det der fondant var helt nyt og ikke noget man rigtigt kendte til i lille Danmark. Det samme gjaldt alt det lækre kageudstyr, som man kan købe alle steder idag. Jeg vil tro der dengang fandtes 2 netbutikker og ellers var det de udenlandske, der måtte i brug.

Det betød at de første mange år af mit kageeventyr, var det fondant jeg brugte, noget jeg selv lavede. Jeg har ikke prøvet en masse forskellige udgaver, da jeg var rigtig glad for udgaven med skumfiduser. Det er både nemt at lave som nybegynder, uden alt for meget ekstra indkøb og så smager det (suprise!) af skumfiduser, istedet for meget af det søde fondant man kan købe idag.

 
 

 

 
 
Vores 2 års bryllupsdag i Las Vegas
 
 
 
Familiebillede fra årets sommerferie
 

 

MMF (Marshmallow Fondant)

Mængden passer ca. til en kage på 25 cm i diameter og lidt ekstra til pynt. 

Ingredienser
  • 200 g skumfiduser
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk neutral olie
  • 500 g flormelis
Sådan gør du
  1. Kom skumfiduser, vand og olie i en stor plastikskål. Skumfiduserne fylder en del, men vil falde sammen, når de bliver smeltet.

  2. Kom skålen i mikroovnen i 1-2 minutter til de er helt smeltede.

  3. Sigt flormelis gennem en finmasket si, så der ikke er klumper i.

  4. Kom lidt flormelis ad gangen i skålen mens du forsigtigt rør det sammen med et piskeris med dejkroge. Det er meget klistret og vil hænge i alt og du kan slet ikke forestille dig, at det nogensinde skal blive til en sammenhængende masse.

  5. Rør til massen er fast og næsten ikke klistrer mere.

  6. Kom massen på køkkenbordet og ælt den sammen i hånden til den er elastisk og stort set ikke klistrer mere. Den må gerne klistre en lille smule, da den ellers vil blive for tør.

  7. Skal du have forskellige farver fondant, kan du med fordel tilføje pastafarver nu (farven vil blive en smule mørkere af at ligge).

  8. Kom massen i en plastikpose og opbevar den i køleskabet til næste dag, hvor den vil have sat sig og være til at arbejde med.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Agnethe Vinther Thorsen
    18. juli 2018 at 15:17

    Tillykke med bryllupsdagen ❤
    Jeg må sige, at mig og MMF blev aldrig helt gode venner og jeg hoppede hurtigt på wilton vognen og nu sværger jeg til Satin Ice – synes også at smagen er blevet langt bedre på produkterne og så er jeg bare for doven til at bruge tiden på at lave det selv 😉

  • Reply
    Home by Bianca
    18. juli 2018 at 20:39

    Tak ?
    Jeg er også blevet for doven og bruget Renshaw fondant, da det smager henad skumfiduser. Der er sket meget med smag og konsistens siden vi gik igang med kage bageriet ?

Leave a Reply

Opskrift Vurdering