Ghostwriter

Boganmeldelse Ghostwriter af Steffen Jacobsen

Boganmeldelse: Ghostwriter

Jeg har læst og anmeldt bogen Ghostwriter af Steffen Jacobsen.

Ghostwriter er modtaget til anmeldelse

Fakta om bogen:

Forfatter: Steffen Jacobsen
Titel: Ghostwriter
Udgivelsesdato: 9. november 2018
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Ghostwriter er femte bind selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, der begyndte med Trofæ.

Ghostwriter

Fra bogens bagside:

På en parkeringsplads i Nordsjælland sidder direktøren for et af verdens førende medicinalfirmaer død i sin bil. Få kilometer derfra ligger den ghostwriter, som skulle skrive hans biografi, skudt gennem hovedet. 

Politikommissær Lene Jensen sættes på sagen, der involverer en forsvunden dagbog med sprængfarlig viden, som stærke kræfter i medicinalindustrien vil gøre alt for at holde skjult. Hurtigt viser sagen sig også at pege i retning af hendes mand, privat detektiven Michael Sander, der ligeledes har en mørk hemmelighed i sit liv. 

Ghostwriter

Boganmeldelse:

Igen har jeg fået fat i en krimiserie, hvor jeg ikke har læst de første bøger. Det er dog ingen hindring for at læse denne selvstændige bog. Der er lidt henvisninger til episoder i de tidligere bøger, men det er ikke noget der har betydning for handlingen. Tværtimod gør det mig nysgerrig for at læse de tidligere bøger. Mest for at  forstå samspillet mellem Michael Sander og Lene Jensen og hvilken betydning det har haft for deres forhold.

Her er tale om en bog hvor sproget er flydende og klart. Allerede fra starten kender vi morderen og ved hvordan vedkommende har myrdet ofrene. Vi ved bare ikke hvorfor.

Handlingen i Ghostwriter skifter mellem de forskellige personer og deres oplevelser. Selvom der derved er skift i hvis tanker vi følger, giver det et godt flow. Det er med til at give en forståelse for handlingen, at vi får scenen fra den person som situationen påvirker mest.

Gennem hele bogen kommer vi tættere og tættere på forklaringen på hvordan tingene hænger sammen. Det er som at optrævle et spindelvæv af tråde mellem de enkelte personer, deres fortid og indbyrdes forhold.

Bedømmelse:

Steffen Jacobsen skriver i et medrivende sprog og tempo, som gør det svært at ligge bogen fra sig.

Det er en god opsat krimi, som er nem at læse og derved giver en god underholdning efter en lang dag på arbejdet. Du bliver som læser ført gennem handlingen med sikker hånd, mens du hele tiden får små ledetråde til puslespillet.

Bogen får 6 ud af 6 stjerner herfra.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Mange læsehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

2 Comments

Skriv et svar