Udstikker småkager - fine figurkager

Nemme udstikker småkager med vanilje eller kakao

De her nemme småkager til udstikkere bliver til små skønne figurer – her er vi taget med Ariel og Tumle under havet

Traditionen tro var der temafest til børnenes fødselsdag da de blev 4 og 6 år.

Det kan være lidt af en udfordring at finde noget, som begge børn synes er en god idé. De er ved at nå en alder, hvor vi godt kan mærke, at vi både har en pige og en dreng.

Vi kom dog til enighed og mor her tog selvfølgelig udgangspunkt i alle Disney klassikerne, som bor på hylderne herhjemme.

Til børnenes 4 og 6 års fødselsdag blev det derfor tid til at Ariel og Tumle inviterede under havet.

Udstikker småkager - fine figurkager

Udstikker småkager – sugar cookies

Da manden og jeg i 2010 var i USA, kom jeg selvfølgelig til at købe en del bageudstyr med hjem.

Samtidig har jeg en svaghed for udstikkere, så jeg startede selvfølgelig med at hente kassen med udstikkere frem for inspiration.

Der måtte derfor serveres små søde søheste og søstjerner til fødselsdagsbordet.

Til mine udstikker småkager har jeg brugt en vaniljedej til søhestene og en kakaodej til søstjernerne.
(Opskrifterne finder du nederst i indlægget)

Bagefter har jeg udstukket lidt fondant og sat det på med vand.

Du kan også sagtens pynte med glasur – Her ville jeg bruge Royal icing.
(Find opskriften nederst i indlægget)

Tag børnene med i køkkenet

Jeg har selvfølgelig ikke bagt alene. Min datter var med til både at udstikke de fine kager, men også til at pynte.

Det er dejligt at hun gerne vil være med og så er hun så stolt over, at hun har været med til at forberede sin egen fødselsdag.

Udstikker småkager - fine figurkager

Opskrifter – udstikker småkager

Du finder opskrifter på vaniljedej og kakaodej nederst i indlægget i printvenlige versioner, så de er nemme at tage med i køkkenet.

Samtidig deler jeg også opskriften på Royal icing, så du nemt kan pynte kagerne fint.

Vil du gerne se flere opskrifter på småkager, så finder du dem her: #Småkage

Vil du gerne se meget mere fra vores temafest med Ariel og Tumle under havet, så deler jeg det løbende her: #Ariel og Tumle under havet

Er du på udkig efter en opskrift uden æg, så finder du den her: Udstikker småkager med marmelade uden æg

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

RI – Royal Icing

Denne glasur er nemmere at bruge til sprøjteglasur, da den er fastere end den traditionelle glasur med vand og flormelis. Den kan samtidig bruges til at pynte fine småkager, da den holder formen. 

Ingredienser

  • Past. æggehvider
  • Flormelis

Sådan gør du

Det er forskelligt, hvor meget du skal bruge i mængde, da det afhænger af hvor tynd du gerne vil have glasuren.

  1. Start med at komme æggehviden i en skål og rør flormelis i lidt ad gangen indtil glasuren daner toppe, som kan blive stående. 

    Tjek det ved at løfte din gaffel eller dit piskeris op af massen. 

  2. Vil du gerne have lidt farve i, skal du bruge pasta eller pulverfarver, for at sikre at glasuren holder formen. 

  3. Kom glasuren i en sprøjtepose og brug den til at sprøjte fine snirkler på kager eller pynt fine småkager. 

Udstikker småkager

Tag børnene med i køkkenet og lav de fineste udstikker småkager

Ret Kage
Antal 25 stk

Ingredienser

  • 125 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 1 spsk vaniljesukker eller 1 spsk usødet kakao (bagekakao) Kommer an på hvilken smag du vil have
  • 1 æg

Sådan gør du

  1. Kom melet i en skål og tilsæt det kolde smør 

  2. Smuldr smøret godt ind i melet med hænderne.

  3. Tilsæt sukker og vaniljesukker/kakaopulver.

  4. Kom til sidst ægget i og saml det til en dej. 

  5. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter eller indtil næste dag. 

  6. Rul dejen ud og udstik dine småkager. 

  7. Bag ved 180 grader varmluft i 6-8 minutter (det kommer an på hvor hårdt din ovn bager)

Udstikker småkager - fine figurkager
Udstikker småkager - fine figurkager
Udstikker småkager - fine figurkager

6 Comments

Skriv et svar