Squash i fad med kylling og ost opskrift

Squash i fad med kylling og ost. Nemt og lækkert – find den her

Squash i fad med kylling og ost. Den perfekte hverdagsret, når det skal gå stærkt.

Denne ret er super nem at lave og kan varieres i det uendelige.

Lav den de dage det skal gå lidt stærkt eller forbered den i forvejen, så fadet blot skal sættes i ovnen, når du kommer hjem fra arbejde.

Squash i fad med kylling og ost opskrift

Brug resterne – ost

Opskriften blev egentlig til efter at jeg sidste år, havde holdt brunch fødselsdag for vores venner og havde en del ost tilbage.

Der var både serveret skæreost, ostestave af emmentaler, brie og rødkitost.

De to sidste er som bekendt bløde oste, så dem er vores børn ikke så store fans af.

Jeg derimod er stærkt begejstret og derfor køber manden det også troligt til mig, ved sådanne lejligheder.

Sådan en god ost skal selvfølgelig ikke gå til spilde. Derfor blev den brugt til topping på dette lære fad.

Du kan sagtens bruge revet ost af forskellig slags. Det er smag og behag.

Squash i fad med kylling og ost opskrift

Tilsæt grøntsager efter ønske

Til denne ret blev det en god portion hvide squash (white bush græskar), der kom i. Simpelhen fordi min have var fyldt godt op.

Du kan sagtens bruge almindelige squash eller andre typer af grøntsager, som der måtte gemme sig i køleskabet.

Jeg tror bestemt både broccoli og blomkål ville være perfekt til.

Det gode ved denne ret at det faktisk kun er din smagssløg og indholdet i dit køleskab, der i sidste ende bestemmer hvad den skal indeholde.

Vil du gerne finde flere opskrifter med squash, så finder du dem her: #Squash

Eller skal du indspireres til at bruge lidt af resterne i køleskabet, så har jeg samlet opskrifter her: #Brug resterne

Jeg har også samlet lidt opskrifter du kan gøre klar i forvejen, til de dage det skal gå lidt stærkt: #Foodprep

Opskriften på det her lækre fad finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Squash i fad med kylling og ost opskrift

Squash i fad med kylling og ost

Dette lækre fad kan du variere lige som du har lyst til med den ost du kan lide og de grøntsager, der gemmer sig i køleskabet. 

Lav retten klar i god tid, så du bare skal sætte den i ovnen inden servering. 

Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 3-4 kyllingefileter
  • Salt og peber
  • 2-3 squash – ca. 500 g Jeg brugte hvide squash fra haven
  • 2 dl pesto Jeg brugte hjemmelavet tomatpesto. Find opskriften på bloggen.
  • 1/4 rødkit ost eller ½ pose revet ost
  • ½ dl hakket persille

Server med ris eller tilføj mere grønt til opskriften

Sådan gør du

  1. Smør et ildfast fad med lidt olie og kom kyllingefileterne i. 

    Squash i fad med kylling og ost opskrift
  2. Drys kyllingefileterne med salt og peber. 

  3. Skyld squashene og skær dem i tern. 

  4. Kom squash ternene ovenpå kyllingen i fadet. 

    (Her kan du sagtens selv tilføje mere grønt)

    Squash i fad med kylling og ost opskrift
  5. Kom pesto ovenpå og fordel osten. 

    Squash i fad med kylling og ost opskrift
  6. Drys til sidst med persille og kom retten i en 185 grader varm ovn (varmluft). 

    Squash i fad med kylling og ost opskrift
  7. Bag i ca. 35 minutter. 

  8. Server med ris til. 

Squash i fad med kylling og ost opskrift
Squash i fad med kylling og ost opskrift

One Comment

Skriv et svar