Kage/Dessert Opskrifter

Rabarberhorn – Live på Instagram

Rabarberhorn live på instagram

Rabarbersæsonen er på sit højeste, derfor er det oplagt at bage en gang rabarberhorn.

Hvis du allerede følger mig på instagram, har du måske fundet ud af, hvad der skal ske på lørdag.

Det er nemlig blevet tid til den næste live bagning sammen med Pernille fra Bondemad.dk.

Vi går live på Instagram lørdag den 29. maj kl. 14-15

I har valgt og valget faldt på rabarberhorn med marcipan

Denne gang lavede vi en afstemning på vores instagram profiler


Jeg kan findes her: instagram.com/homebybianca

Pernille fra Bondemad kan du finde her: instagram.com/bondemad


Det var tæt løb, men med en lille føring blev det rabarberhornene der vandt.

Vi er glade for, at så mange havde lyst til at give en stemme og glæder os til endnu engang at tage jer med ind i vores køkkener.

Du kan selvfølgelig være med. Alt du skal gøre, er at finde ingredienserne frem og så guider vi dig igennem opskriften.

Opskriften finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Tag børnene med i køkkenet

Vores udgangspunkt for liven, er at alle skal kunne deltage. Derfor har vi også vores børn med i det omfang de har lyst til.

Så har du børn hjemme, er de selvfølgelig også velkommen til at bage med.

Find vores Facebook gruppe her

For at vi og du kan dele meget mere inspiration, resultater fra køkkenet og gode råd og idéer, har vi lavet en Facebook gruppe. Den finder du lige her: Mad og køkkenhygge

Kom med i gruppen og lad os sammen dele glæden og hyggen ved at lave lækkerier i køkkenet.

#Madogkøkkenhygge

Bager du med på lørdag eller bruger en af vores opskrifter på et senere tidspunkt, så del det endelig med #madogkøkkenhygge på Instagram og vær med til at sende inspiration ud til dem der følger med.

Du er også altid velkommen til at tagge mig, så deler jeg dit billede i min story: https://www.instagram.com/homebybianca/

Idéer til live – både i det søde og det salte køkken

Vi vil hjertens gerne have jer læsere med, så har du en idé til en live, så sig endelig til. Du kan skrive i kommentar feltet her eller på vores instagram profiler.

Jeg glæder mig til at dele en hyggelig time sammen med Pernille fra Bondemad.dk og jer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Signatur

Rabarberhorn med marcipan
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
35 min
 

Lækre horn med rabarber, som nemt kan gemmes i fryseren, så du har til picnickurven eller til en lækker brunch. 

Ret: Kage
Antal: 8 stk
Ingredienser
Fyld
  • 50 g revet marcipan
Rabarberkompot
  • 300 g rabarber
  • 40 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
Rabarberhorn
  • 200 g skyr eller yoghurt naturel
  • 100 g sukker
  • 25 g olie
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 tsk bagepulver
  • 275 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • 10 g mandelflager
Sådan gør du
Fyld
  1. Start med at rive marcipanen på et rivejern eller i en foodprocessor

Rabarberkompot
  1. Rens rabarberne for jord, skær bladene fra og skær stilkene i mindre stykker.

  2. Kom rabarberne i en gryde med rørsukker og vaniljesukker.

  3. Kog dem møre i 10-15 minutter ved svag varme og blend kompotten med en stavblender.

Rabarberhorn
  1. Kom skyr (yoghurt), sukker og olie i en skål og rør det sammen. 

  2. Tilsæt vaniljesukker og bagepulver og rør det med. 

  3. Tilsæt herefter hvedemel og ælt dejen sammen. 

  4. Rul dejen ud i ca. ½ cm tykkelse og skær den i 8 trekanter. 

    Rabarberhorn med marcipan
  5. Fordel en spsk rabarberkompot på det brede stykke og kom revet marcipan ovenpå. 

    Rabarberhorn med marcipan
  6. Rul hornene fra den brede ende og lig hornene på en bageplade med bagepapir med spidsen nedad. 

    Rabarberhorn med marcipan
  7. Hornene pensles med æg og drysses med mandelflager. 

  8. Bag hornene i ovnen ved 180 grader varmluft i 12-15 minutter. 

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her

* skal udfyldes

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering