Kylling med æbler og spidskål

Kylling med æbler og spidskål – en perfekt efterårsret, som er hurtig og nem at lave. Perfekt til en travl hverdagsaften.

Efterår og æbler i maden hænger uløseligt sammen hos mig. Jeg elsker den syre og samtidig lidt friske sødme æblerne tilføjer maden.

Samtidig er vi ret glade for kylling herhjemme. Det er nemt at tilberede og jeg synes det er sjovt at lege lidt med marinaede og andre lækkerier til at tilføje ny smag.

Denne gang havde jeg en rest rød spidskål i køleskabet og selvfølgelig æbler på køkkenbordet, så det kom der denne skønne efterårsret ud af.

Retten er rigtig nem og hurtig at lave og så giver den et skønt farvespil med den røde spidskål. Du kan også sagtens bruge en almindelig spidskål.

Kål i maden er også en rigtig efterårs klassiker og det mætter godt.

En perfekt efterårsret, som er hurtig og nem at lave. Perfekt til en travl hverdagsaften. 

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 pakke bacon
  • 700 g kylling
  • 350 g spidskål
  • ½ dl æblecidereddike
  • 4 dl vand og ½ bouillonterning eller 4 dl færdig kyllingebouillon
  • 2 spsk flydende honning
  • 200 g ærter

Tilbehør

  • Ris

Sådan gør du

  1. Start med at skære bacon ud i tern og svits det i en dyb pande.

  2. Imens skæres kyllingen ud og den svitses med.

  3. Hak spidskålen i mindre strimler og kom den i panden når kyllingen har fået farve. Lad det hele stege i ca. 5 minutter.

  4. Kom æblecidereddike, bouillon (vand og terning), honning og ærter i panden og lad det småkoge i 10 minutter.

  5. Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker. Tilsæt retten og lad dem koge med et par minutter.