Hyldeblomstsaft med citron

Hyldeblomstsaft – 2 opskrifter på lækker frisk saft

Hyldeblomstsaft med citron/appelsin og citron/lime

Hyldeblomstsaft med citron

Sidste år var første år jeg forsøgte mig med at lave min egen hyldeblomst saft.

Jeg har faktisk aldrig været den store fan af smagen, men heldigvis ændrer ens smagsløg sig med alderen.

Min veninde havde året forinden sat en portion hyldeblomstsaft af hos mig. Selvom jeg ikke var helt solgt, fik den lov at blive.

Da jeg den ene dag gerne ville have lidt ekstra sødt i min rabarber iste, brugte jeg hendes hyldeblomstsaft og det smagte skønt.

Jeg måtte derfor, lige som så mange andre, på jagt efter skønne blomster. Det kom der to forskellige versioner saft ud af.

Hyldeblomstsaft med citron

Valg af smag

Herhjemme er det den med appelsin, der vinder men jeg er sikker på den med lime er god på varme sommerdage som et forfriskende pust.

Jeg havde et par citrus frugter liggende, som skulle bruges. Derfor var det oplagt at forsøge med lidt ekstra smag, når nu det hele var nyt alligevel.

Det er faktisk ikke så svært at lave . Mit største problem var vist at børnene blev ved med at ville plukke flere blomster. Så det der skulle have været en lille portion, blev til fire.

Lav din egen portion hyldeblomstsaft

Det er nemt at lave sin egen saft og når du først har prøvet det, er jeg sikker på at det bliver fast i dit køkken.

Har du børn kan jeg anbefale at tage dem med ud og plukke hyldeblomsterne. De synes det er sjovt og så vil de også gerne smage på den færdige drik.

Min opskrift på hyldeblomstsaft deler jeg nederst i indlægget i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Rigtig godt fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Hyldeblomstsaft – 2 lækre opskrifter

Her finder du 2 lækre opskrifter på hyldeblomstsaft – en version med citron/appelsin og en med citron/lime. 

Ingredienser

Hyldeblomstsaft med citron/appelsin

  • 30 skærme hyldeblomster
  • 40 g vinsyre eller citronsyre
  • 500 g brun farin
  • 500 g sukker
  • 2 øko citroner
  • 1 øko appelsin
  • 1,5 l kogende vand

Hyldeblomstsaft med citron/lime

  • 30 skærme hyldeblomster
  • 40 g vinsyre eller citronsyre
  • 500 g brun farin
  • 500 g sukker
  • 2 øko citroner
  • 1 øko lime
  • 1,5 l kogende vand

Sådan gør du

Hyldeblomstsaft med citron/appelsin

  1. Kom hyldeblomst skærme, vinsyre, brun farin og sukker i en skål, er fad eller andet der kan rumme 3 liter.

  2. Skyl citroner og appelsin og skær dem i skiver. Kom dem i skålen.

  3. Kog vandet og hæld det over. Rør i blandingen til sukkeret er opløst.

  4. Stil det til at trække i 4 dage. Rør gerne i der indimellem. 

    Det skal stå ved stuetemperatur, så sukkeret ikke stivner.

  5. Efter 4 dage: Sigt saften gennem et viskestykke og hæld den på flasker.

    Skyl flaskerne i atamon inden du hælder saften på. Du kan med fordel fryse saften i plastflasker, så du har til vinteren.

Hyldeblomstsaft med citron/lime

  1. Kom hyldeblomst skærme, vinsyre, brun farin og sukker i en skål, er fad eller andet der kan rumme 3 liter.

  2. Skyl citroner og lime og skær dem i skiver. Kom dem i skålen.

  3. Kog vandet og hæld det over. Rør i blandingen til sukkeret er opløst.

  4. Stil det til at trække i 4 dage. Rør gerne i der indimellem.

    Det skal stå ved stuetemperatur, så sukkeret ikke stivner.

  5. Efter 4 dage: Sigt saften gennem et viskestykke og hæld den på flasker.

    Skyl flaskerne i atamon inden du hælder saften på. Du kan med fordel fryse saften i plastflasker, så du har til vinteren.

Hyldeblomstsaft med citron
Hyldeblomstsaft med citron
Hyldeblomstsaft med citron
Hyldeblomstsaft med citron

Juni 2018

Skriv et svar