Boganmeldelse Livsstil

Dømt af Degnbol & Winther – læs boganmeldelsen her

Dømt boganmeldelse

Her finder du boganmeldelsen af ‘Dømt’ af Degnbol & Winther

‘Dømt’ er modtaget til anmeldelse.

Dømt boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Dømt’ her

Fakta om bogen:

Forfatter: Kenneth Degnbol og Dagmar Winther
Titel: Dømt
Udgivelsesdato: 10. marts 2022
Forlag: Politikens Forlag

Fra bogens bagside

Et lille idyllisk lokalsamfund på Djursland protesterer højlydt, da en drabsdømt, som pludselig frikendes under mystiske omstændigheder, flytter til netop deres landsby for at starte på en frisk med sin lille ny familie. Og da der kort efter sker et nyt mord, koger byen over.

Kriminalkommissær Thea Krogh fra Østjyllands Politi hentes til Djursland for at opklare sagen i tæt samarbejde med lokalbetjenten Bjørn Devantier, mens den lokale sognepræst, Thorkild Christensen, forsøger at få verden til at give mening igen. For hvis man er frikendt, er man vel fri?

Dømt handler om forsoning, skyld og tilgivelse – men også om kærligheden i alle dens komplekse afskygninger.

Dømt boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Dømt’ her

Dømt boganmeldelse

Det der tiltalte mig ved denne krimi var, at den ikke foregår i storbyen. Med Dømt tager Degnbol og Winther os ud i Danmark og har ramt en lille plet, som på afstand ser så idyllisk ud. For hvordan er det nu derude i de små byer, hvor man passer sig selv. Eller gør man?!

I bogen får vi lov at komme tæt på Thea Krogh, som kommer fra Aarhus. Altså der kommer en udefra til byen. Hendes samarbejde med lokalbetjenten Bjørn Devantier fungerer dog fint og derfor kommer det ikke til at påvirke, det syn Roslinge har på hende.

Samtidig kender hun den lokale sognepræst Thorkild og de har sammen en læsegruppe, som gør at de i forvejen ses og Thea også kommer til byen regelmæssigt.

Det er ikke lige en sammensætning af mennesker, som man normalt ville se i en krimi, men det fungerer.

De naturlige skift Degnbol og Winther bruger til at give perspektiv i handlingen giver mere liv i opklaringsarbejdet. Alle tænker noget og ens synspunkt afhænger af, hvor du er i livet. Derfor er det interessant både at få de lokale briller på gennem lokalbetjenten Bjørn og storby brillerne gennem Thea.

I midten finder vi sognepræst Thorkild, som er tilflytter til byen og derfor både står som udeforstående og som den lokale præst. For det er så nemt at give tilflytteren ansvaret og skylden, når det ikke lykkes.

Skrivestilen er naturlig og du bliver guidet igennem. Der er krøller over det hele og fordi vi befinder os i et lille lokalsamfund, modsat mange andre krimier, er der ikke noget der er givet på forhånd.

Dømt boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Dømt’ her

Handlingen

Uden at afsløre for meget, så vil beboerne i Roslinge bare gerne passe sig selv om ikke blive indblandet i en masse. Samtidig vil de gerne gøre sig fint bemærket, hvilket kommer til udfoldelse i, at de er ved at skabe en mindre lokal turistattraktion. Altså turister må gerne komme forbi, men de skal tage hjem igen og ikke stille for mange spørgsmål.

Derfor går der skår i byens opfattelse af sig selv, da den pludselig bliver kendt på at huse en tidligere drabsdømt. Hvordan skal de tackle det?! Det var jo ikke det, de ville være kendt for.

Det har selvfølelig stor betydning for handlingen, at den foregår i lille Roslinge og det fungerer. Skiftet mellem Aarhus og Roslinge bliver gjort nemt og overskueligt i samspillet mellem Thea, Bjørn og Thorkild. De formår at komme ind i kernen af byen uden at træde en masse over tæerne. Havde det været en ren opklaring styret kun fra Aarhus, ville det ikke have fungeret. Degnbol og Winther placerer deres hoved karakterer i en situation, som de kan arbejde med gennem en flydende handling, som samtidig giver dig små ledetråde undervejs.

Bedømmelse

Dømt er en krimi, som får dig til at tænke på hvordan vi behandler hinanden og baggrunden for handlingerne. Har det en betydning at man bor i en stor by eller en lille by. Her har det og så alligevel ikke. Mon ikke også et andet kvarter ville have reageret på at en drabsdømt flyttede ind. Måske ikke lige på samme måde, men en reaktion ville der nok komme.

Handlingen fungerer også selvom der godt kan være lidt indforståethed hoved karaktererne imellem. Det får dig til at ville lære dem bedre at kende.

Samtidig sørger Degnbol og Winther for at guide dig igennem handlingen med en rolig hånd.

Er du til danske krimier, så skal du bestemt tage med til Roslinge og se hvad byen har at byde på.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink): Køb ‘Dømt’ her

Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Dømt boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Dømt’ her

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply