Tilbage til Black Rabbit Hall

Boganmeldelse: Tilbage til Black Rabbit Hall

Boganmeldelse: Tilbage til Black Rabbit Hall

Her finder du anmeldelsen af bogen Tilbage til Black Rabbit Hall af Eve Chase. Er du til familietragedier, hemmeligheder og en søgen efter sandheden. Så kan det være denne bog er lige noget for dig.

Tilbage til Black Rabbit Hall er modtaget til anmeldelse.

Gæsteblogger: Min søster – Hun er udlært boghandler og det er altid hende jeg lytter til, hvis jeg har brug for inspiration til en ny læseoplevelse.

Tilbage til Black Rabbit Hall

Fakta om bogen:
Forfatter: Eve Chase
Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall
Oversættelse: Vibeke Houstrup
Udgivelsesdato: 1. maj 2018
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Fra bogens bagside:

 

Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet. Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på? Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

Tilbage til Black Rabbit Hall er en rørende fortælling om en glemt barndom og knuste drømme, hemmeligheder og hjertesorger – og en families stærke bånd trods modgang.

 

Boganmeldelse

Jeg læste teksten om bogen og blev nysgerrig. Nysgerrig efter at vide hvem Amber Alton var? Hvem Lorna er? og ikke mindst hvordan kan de begge have en tilknytning til dette landsted med så mange års mellemrum? Lorna; i kraft af den tiltrækning stedet har på hende. Men mest Amber Alton og hendes familie, for hvad skete der med dem så mange år tidligere. Er de stadig på landstedet?

Jeg må sige, jeg fik min nysgerrighed stillet.

Bogen er inddelt i kapitler hvor vi skiftevis hører om Ambers liv og oplevelser tilbage i 1968-1969 og Lornas oplevelser nu. I hvert kapitel er der sået små fortsættelser, der gør at jeg hele tiden fik lyst til at læse videre om den enkelte person. Når jeg læste om Amber ville jeg gerne høre mere om hende. Når jeg læste om Lorna, var det hendes liv og oplevelser, der fangede.

Amber og Lornas liv og oplevelser er viklet ind imellem hinanden i korte overskuelige kapitler, på en måde så de hænger sammen, trods det store gab mellem årene. Denne måde at skrive på, synes jeg er fantastisk, da mit fokus hele tiden flytter sig, så jeg får hele perspektivet med og ikke kun livet omkring Black Rabbit Hall ud fra en person, men begge på samme tid for mig, men i hver deres tid for dem.

Beskrivelsen af Pencraw Hall, som er stedets rigtige navn, er virkelig gennemført. Følelsen af selv at være til stede i huset er total. Jeg kan se huset for mig, når jeg læser om stedet. Følelsen af stedets sjæl og hvilke familieglæder og ikke mindsst tragedier, som stedet gemmer på. Jeg føler mig til stede, når jeg læser om Ambers kamp for at blive voksen, passe på sin familie og ikke mindst finde ud af hvem hun selv er.

Lorna kæmper også med at finde sin identitet, for mødet med Black Rabbit Hall, har rusket op i minder og tilknytninger. Spørgsmålet er hele tiden, hvorfor betyder Black Rabbit Hall så meget for hende? Hendes forlovede Jon føler, han mister hende til stedet. Hun bliver en helt anden person end den Lorna, han kender. Derfor ønsker han ikke, at hun har noget med stedet at gøre. Men det eneste Lorna er 100% sikker på, trods hendes forlovedes forbehold, er at hun vil holde sit bryllup på Black Rabbit Hall.

Bedømmelse:

Jeg synes det er rigtig svært at komme med en detaljeret beskrivelse af bogen uden at afsløre alt for meget. For andre læsere ønsker jeg kun at de får samme oplevelse af tilstedeværelse på Black Rabbit Hall, som jeg har haft. Er du til romatiske beskrivelser, samt familie tragedier og ikke mindst hemmeligheder, så kan jeg kun sige læs bogen.

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.

Rigtig god fornøjelse med læsningen – Mange boghilsner Micha

 

Vil du se flere af boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Mange læsehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Skriv et svar