Ikke-kategoriseret

6. december – Risengrød uden brændt gryde

For 2 år siden fik jeg et fif af min mor, som jeg valgte at dele med jer her på bloggen. Da der er kommet en del nye læsere til siden, vil jeg idag dele dette skønne fif endnu en gang.

Allerede fra starten af oktober kan vi herhjemme finde på at servere en portion risengrød. Det smager altså skønt og er rart til en kold dag, hvor man gerne vil have lidt at varme sig på.

Desværre brændte vi tit grøden på og endte med at stå og slås med en gryde, som det var umuligt at få ren igen. Derfor bruger vi nu nedenstående metode hver gang. (bemærk at beskrivelsen er en ren kopi af et gammelt indlæg)

Det skal bruges:
2 l mælk
4 dl grødris
1 stegepose eller kogepose
1 stor gryde

Gryden sættes over med vand, så det kan komme op og koge. Husk ikke at putte for meget vand i, da stegeposen med indhold jo kommer oveni. 

Stegeposen fyldes med 4 dl grødris og 2 l mælk og sættes ned i det kogende vand. 


Herefter puttes låg på og så står grøden ellers bare og passer sig selv. Jeg kigger til det indimellem og rykker lidt rundt på posen, så mælk og ris bliver godt blandet. Kogte det til sidst uden låg, da jeg synes det var nemmere at styre, men det kan man jo gøre som man vil. 

Når grøden virker næsten færdig åbnes posen i toppen, så dampen kan komme ud af posen, da grøden ellers bliver meget flydende. Lad vandet i gryden koge videre til grøden har den ønskede konsistens. 


Server med det obligatoriske kanelsukker og smørklat. 

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Tina K
    4. april 2016 at 14:54

    Dødsmart!! Jeg tror lige du har bragt risengrøden tilbage i mit køkken 😀

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Ja lidt alternativt, men det virker 🙂 Har fået rigtig god respons på mit tidligere indlæg, så er fedt, at så mange kan bruge mit input.

  • Reply
    Bianca
    28. september 2016 at 16:50

    Velbekomme. Dejligt fiffet kan bruges 🙂

  • Reply
    Hanne Jensen
    28. september 2016 at 16:50

    Hej Bianca
    Det er dog den mest innovative måde jeg nogensinde har set man kan lave risengrød på 😀
    Men okay, hvis det virker, er det jo top dollar.

    Jeg har altid bare kogt den op, taget den af varmen og puttet den i sengen.
    Har aldrig brændt det på.

    Glædelig jul.

    VH Hanne/ KunstnerKram

Leave a Reply