Go Back Email Link
Squashboller bagt med surdej

Her finder du opskriften på de lækreste og saftigste squashboller. 

Antal: 15 stk
Ingredienser
  • 300 g knækkede hvedekerner
  • 4 dl kogende vand
  • 5 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 1,5 dl hvedesurdej (find link til surdejsguide i indlægget)
  • 300 g revet squash
  • 10 g salt
  • 200 g grahamsmel
  • 400 g manitoba mel
  • 250 g hvedemel
Sådan gør du
Dag 1:
  1. Start med at friske din surdej op.

Dag 2:
  1. Kom de knækkede hvedekerner i en skål og hæld 4 dl kogende vand over. 

    Lad dem stå i blød i 30 minutter. 

  2. Efter 30 minutter: 

    Kom koldt vand, gær og surdej i din skål til røremaskinen. Rør det godt sammen med din K-spade. 

  3. Tilsæt de knækkede hvedekerner og squash og rør det stille og roligt sammen.

  4. Kom salt, grahamsmel og manitobamel i skålen og rør det til en ensartet masse.

  5. Tilsæt hvedemelet og lad det samle sig ved lav hastighed. 

  6. Sæt herefter din røremaskine på max og lad den køre i ca. 10 minutter. 

  7. Når dejen har samlet sig om krogen skulle den gerne have et fint glutennetværk. 

    (jeg viser en lille video i indlægget på hvordan et glutennetværk ser ud)

  8. Lad dejen hvile i skålen i 30 minutter og kom dejen i en skål smurt med lidt olie.

  9. Sæt låg på skålen og stil den i køleskabet til næste dag. 

    Når den er hævet til dobbelt størrelse er den klar. 

Dag 3:
  1. Tag dejen ud af køleskabet 30 minutter før du skal bruge den, så den kan nå at få stuetemperatur. 

  2. Varm din ovn op til 250 grader varmluft. Gerne med en pizzasten i.

  3. Kom bollerne på et meldrysset bord og form dejen til boller med et par bagespatler. 

    (Det viser jeg i en lille video i blogindlægget hvordan jeg gør)

  4. Sæt bollerne på et stykke bagepapir, der placeres ovenpå den varme pizzasten. 

  5. Bag bollerne i ca. 12 minutter.