Go Back Email Link
4.5 fra 2 stemmer
Appelsincurd med lime
Appelsincurd med lime

Appelsincurd med lime en lækker cremet curd til desserter og bagværk eller som spread på en hjemmebagt bolle.

Ingredienser
  • 2 øko appelsiner
  • 2 øko lime
  • 240 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g smør
Sådan gør du
  1. Vask appelsiner og limefrugter og riv skallen med et fint rivejern og kom det i en gryde.

  2. Pres saften fra frugterne og kom den ligeledes i gryden.

  3. Tilsæt sukker og æg og pisk det til en ensartet masse.

  4. Varm gryden forsigtigt op under omrøring. Det er vigtigt at det ikke kommer op og koge.

  5. Tilsæt smørret og rør i gryden til det tykner efter ca. 20 minutter.

  6. Curden er færdig når den kan dække bagsiden af en ske uden at glide af.

  7. Kom curden på skoldede glas og sæt dem i køleskabet. Du kan sagtens sigte curden, men det valgte jeg ikke at gøre, da jeg godt kan lide der er lidt tekstur i.