Denne kyllingelasagne med spinat er lavet med kyllingefileter og frosset spinat. Du kan dog også sagtens lavet den med hakket kylling og frisk spinat. Bruger du hakket kylling ville jeg svitse kyllingen og tilføje den til tomatsaucen.
Start med at varme olien i en gryde.
Gryden skal også bruges til tomatsaucen, så sørg for at der er plads til tilberedningen af saucen.
Skær kyllingefileterne i mindre mundrette stykker og steg dem til de alle har fået farve.
Tag kyllingefileterne ud af gryden.
Kom eventuelt lidt mere olie i gryden.
Rens løget og hak det fint.
Steg løget i gryden.
Imens skrælles gulerødderne og rives. Kom dem op i gryden og steg dem med.
Sørg for at al væden er vredet fra den optøede spinat og tilsæt den til gryden og lad det hele stege lidt.
Tilsæt hakkede tomater og tomatpure og rør det godt sammen.
Tilføj basilikum og lad det simre i 15 minutter.
Er saucen meget tyk tilføjes vand. Sørg for at hælde lidt i ad gangen, så det ikke bliver for flydende.
Smag til med salt og peber og tag gryden af varmen.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet.
Pisk det hele godt sammen.
Tilføj mælk og pisk det sammen. Lad det koge lidt op til du får en opbagt sauce.
Tilsæt muskatnød og pisk det sammen.
Herefter tilsættes osten og der røres til den er smeltet. Tag gryden af varmen.
Start med at komme et lag lasagneplader i bunden af dit fad.
Kom herefter halvedelen af tomatsaucen og kyllingefileter ovenpå.
Tilføj mornaysauce.
Kom lasagneplader ovenpå igen.
Herefter kommes resten af tomatsaucen og kyllingen oven på lasagnepladerne.
Kom mornaysauce på, men gem lidt til toppen.
Kom lasagne plader på og fordel resten af mornaysaucen øverst.
Kom lasagnen i ovnen og bag den ved 180 grader varmluft i 15 minutter.
Kom herefter revet ost på og giv den yderligere 15 minutter.