Go Back Email Link
Tomatpesto med friske tomater

Denne lækre pesto smager skønt og så kan du få brugt de lidt kedelige tomater på en god måde. Lav pestoen og frys den ned i portioner, så har du lidt lækkert til hele vinteren.

Ret: Tilbehør
Ingredienser
  • 1 løg
  • 20 cherrytomater
  • 40 g mandler
  • ½ håndfuld basilikum
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 40 g parmesan / emmentaler (en fast ost)
  • 1 dl. olivenolie
  • Evt. 1-2 spsk. soltørrede tomater
Mængde: ca. 4 dl
Sådan gør du
  1. Rens løget og hak det fint.

  2. Tag en gryde, kom lidt olie i og steg løget.

  3. Imens skæres tomaterne i halve og kommes herefter op i gryden.

  4. Lad dem stege med i ca. 5 minutter til de falder sammen.

  5. Hak mandlerne og kom dem i gryden sammen med basilikum.

    (vil du ikke have skallen med på mandlerne, skal du huske at smutte dem først)

  6. Riv osten og kom den i en høj beholder.

  7. Lad tomatblandingen køle lidt af inden du hælder den over osten.

  8. Blend det til en ensartet masse med en stavblender.

  9. Rør olivenolie i lidt ad gangen.

    Har tomaterne afgivet meget væske kan det være du skal holde lidt af oliveolien tilbage, så din pesto ikke bliver for flydende.

    Er den alligevel blevet lidt for flydende, kan du tilføje lidt flere mandler og lidt mere ost.

  10. Synes du pestoen har brug for lidt sødme og dybde, kan du med fordel smage pestoen til med soltørrede tomater.