Til opskriften her er brugt æg, men de kan sagtens udelades.
Du bestemmer også selv om du vil have lidt kød i retten. Det ville skulle steges med fra start, så du er sikker på, at det er godt lunet sammen med grøntsagerne.
Du kan variere grøntsagerne, som du har lyst til. Se hvad du har af rester i køleskabet og brug dem.
Tag en dyb pande eller wok og varm den op og kom olie i.
Rens og hak løget og steg det på panden.
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker eller riv dem på et rivejern.
Skær spidskålen i mindre tynde strimler og tilsæt det sammen med gulerødderne til løgene i panden.
Rør det sammen og lad det stege lidt.
Kom herefter ærter, edamamebønner og ris i panden og rør det hele sammen.
Lad det stege et par minutter.
Imens renses champignon og skæres i mindre stykker. De tilsættes også til panden og steger med.
Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med en gaffel.
Skub indholdet i panden lidt til side og hæld æggene ved. Rør i æggemassen til den er stegt og vend det herefter med resten af risblandingen.
Tilsæt soya, fiskesauce og citron- eller limesaft.
Smag til med salt og peber.
Drys eventuelt med hakket persille.