Her har jeg tilføjet lidt ekstra grønt til saucen. Det stjæler ikke smagen fra den skønne og klassiske smag af tarteletter og samtidig får du lidt ekstra fylde til saucen. En nem måde at få spist lidt grønt også. Det er en stor portion sauce og passer ca. til 24 tarteletskaller.
Kom de 2 stk. kyllingebrystfileter i en stor gryde med 1 liter vand og 1 hønse bouillon terning. Sørg for at kyllingen er dækket med vandet.
Kog kyllingefileterne møre i ca, 30 min. Tag gryden af varmen og hæld vandet fra.
Gem bouillon vandet.
Imens kyllingen koger ordnes grøntsagerne.
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre mundrette stykker.
Kom gulerødderne i en skål og stil dem til side.
Skær blomkål i mindre buketter og kom dem i en skål.
Når kyllingen er kogt, lægges kyllingebrust fileterne til afkøling på et skærebræt og bouillon vandet gemmes i en skål.
Den varme gryde kommes tilbage på kogepladen og smørret kommes i.
Smelt smørret ved svag varme og tilsæt tilsæt melet mens du pisker med et piskeris.
Tilsæt derefter kyllingebouillon fra tidligere, lidt af gangen imens der piskes.
Tilsæt væde fra asparges og mælk på samme måde, ligeledes under piskning, så det ikke klumper.
Kog saucen forsigtigt op.
Når det saucen koger tilsættes gulerødder, ærter og blomkål.
Lad grøntsagerne koge med i ca. 10 min.
Imens grøntsagerne koger, skæres kyllingebryst fileterne ud i mindre tern.
Pas på, de kan stadig godt være meget varme.
Kom nu kyllingetern og asparges op til grøntsagerne og lad det koge med i 5 min.
Retten skal have en god tyk konsistens, så er den for tynd jævnes den med lidt mel.
Smag derefter til med salt og peber.
Lun tarteletbundene og kom saucen i.
Server med lidt persille på toppen.