Go Back Email Link
Krabbesuppe af egen fangst

Har I været på krabbefangst er det nemt at lave en lækker cremet og velsmagende suppe.

Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 10-15 stk friske krabber afhængig af størrelse
  • 25 g smør
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 store tomater
  • 140 g tomatpuré
  • 1 spsk tørret basilikum
  • 1 spsk paprika
  • 3 dl æblejuice
  • 7 dl vand
  • 300 g gulerødder
  • 1,5 dl piskefløde
  • 250 g rejer
Sådan gør du
  1. Lad dine nyfangede krabber stå i din spand med saltvand.

    Tag en gryde og fyld den med vand.

    Når vandet koger skærer du hurtigt krabberne over med en skarp kniv og kommer dem i vandet.

    Lad krabberne koge et par minutter og tag dem derefter op ad vandet.

  2. Smelt smørret i en stor gryde og steg løg, hvidløg ved jævn varme til løgne er gyldne.

  3. Del tomaterne og skrab indmaden ud.

    Gem indmaden og skær tomaterne i små stykker.

  4. Tilsæt tomatindmad, tomatpuré, basilikum og paprika.

  5. Skær krabberne over på midten og læg dem i gryden og steg dem med i 2-3 min.

  6. Kom æblejuice og vand i gryden og kog suppen ved jævn varme under låg i ca. 20 min.

  7. Imens suppen småkoger, skrælles gulerødderne og skæres i små stykker.

  8. Efter 20 min. sigtes suppen og krabber og grønt tages fra.

  9. Kom gulerødderne i den sigtede suppe og lad dem koge ca. 10 min.

  10. Kom derefter piskefløden i og blend suppen igennem med stavblender.

    Giv herefter suppen et hurtigt opkog.

  11. Kom til sidst rejerne i og smag til med salt og peber.

    Anret med tomatstykkerne og frisk basilikum.