Go Back Email Link
4.5 fra 2 stemmer
Fyldte chokolader med hvid chokolade ganache og frysetørrede hindbær
Hvid chokoladeganache med frysetørrede hindbær

Dette fyld til dine chokolader har en dejlig frisk smag fra de frysetørrede hindbær.

Lav fyldet lidt i forvejen, men sørg for det ikke er for koldt, når det skal i formene. Du kan med fordel varme det en smule i mikroovnen, hvis det er blevet for koldt eller det har ligget på køl.

Ingredienser
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 12 g blødt smør (jeg bruger saltet smør)
  • 2 spsk frysetørrede hindbær
Sådan gør du
  1. Hak chokoladen og stil det til side i en skål.

  2. Varm forsigtigt fløden i en gryde til det næsten koger og hæld det over chokoladen.

    Rør til al chokoladen er smeltet. (vil det ikke smelte helt, kan du give det et par sekunder i mikroovnen)

  3. Tilsæt smørret og lad det smelte.

  4. Tilsæt til de frysetørrede hindbær og rør det hele godt sammen.

  5. Stil det til side til det får en lidt tykkere konsistens og kan fyldes på din sprøjtepose uden at hindbærrene falder til bunds.