Go Back Email Link
Kokoskage med hindbær

Denne kage har en god smag af kokos og får et dejligt frisk pust fra hindbærrene.

Ret: Kage
Ingredienser
Kagen passer til en bradepande på ca. 17 x 27 cm
  • 90 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • 3 æg
  • 175 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 120 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g kokosmel
  • 120 g hindbær fra frost
Sådan gør du
  1. Mål hindbærrene af i en skål og stil den til side.

  2. Smelt smørret i en gryde og tag den derefter af varmen.

  3. Tilsæt mælken til den smeltede smør, så temperaturen på smørret kommer ned.

  4. Rør æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt.

  5. Bland hvedemel, bagepulver og kokos i en skål.

  6. Vend skiftevis smørblandingen og melblandingen sammen med æggene, så du ikke slår luften ud af dejen.

  7. Vend til sidst hindbærrene i og hæld blandingen i en smurt form.

  8. Bag ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.