Go Back Email Link
Småkager uden æg med sirup

Som bindemiddel har jeg i denne opskrift valgt at bruge sirup. Dejen er stadig meget skrøbelig og jeg vil derfor anbefale at bruge opskriften, hvor jeg bruger vand og kartoffelmel som bindemiddel istedet. Har ud ikke kartoffelmel hjemme kan denne dog sagtens bruges. 

Antal: 25 stk
Ingredienser
  • 175 g koldt smør
  • 250 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 2 spsk sirup
  • evt. ½ spsk bagekakao
Sådan gør du
  1. Kom melet i en skål og smuldr smørret i. 

  2. Tilsæt sukker og sirup (evt. kakao) og ælt det hele godt sammen til du har en samlet dej. 

  3. Kom i køl i ca. 30 minutter eller til næste dag. 

  4. Kom dejen ud på et meldrysset bord og udstik til fine figurer. 

    Sørg for at udrulle dejen så få gange som muligt, da dejen opsuger mere mel for hver gang og dermed bliver mere tør, så den vil smuldre. 

  5. Kom dine småkager på en bageplade med bagepapir. 

  6. Bag dem ved 200 grader almindelig ovn / 180 grader vamluft i 5-7 minutter.