Go Back Email Link
Vejledning - sådan laver du fordelingshatten

Her finder du min vejledning med billeder til at lave din helt egen fordelingshat i 3D. 

Sådan gør du
  1. Start med at bage kagerne og lave mousser. 

    Først har jeg bagt de 2 kager, lavet mousse og samlet dem hver for sig i en kagering, så de kunne sætte sig. 

  2. Herefter samles de to kager med mousse og får lov at sætte sig. 

  3. Lav en top af RKT, så den kan nå at tørre op inden brug. Lad den stå på tørt i et skab, så den ikke får støv. 

  4. Inden samling af kagen gøres smørcremen klar. 

  5. Først sættes den store kage på fadet. 

    Imellem den store og den lille kage sættes en kageplade. 

    Er du nervøs for stabiliteten, kan du med fordel stive den nederste kage af med sugerør klippet til i den rigtige størrelse. 

  6. Sæt toppen på kagerne med smørcreme. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  7. Når kagerne står godt samlet skæres den til en kegle. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  8. Smør kagen op med smørcreme og sæt den på køl, så den kan nå at stivne lidt. 

    Min chokoladesmørcreme stivner ikke lige så meget som IMBC, hvilket er en fordel ved denne kage. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  9. Når du er klar til at komme fondant på kagen starter du med at fordele pølser af fondant rundt på kagen, så du får fordelingshattens ansigt og rynker. 

    Her er det en fordel at bruge chokoladesmørcremen, da fondanten bedre klistrer fast. 

  10. Hatten forfra. 

    Det er ikke så vigtigt hvordan rynkerne ser ud, det vigtigste er at du får ansigtet frem. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  11. Hatten bagfra. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  12. Fordelingshatten er en hat, der er godt brugt. Det gør derfor ikke noget at den ser lidt slidt ud. 

    Du kan ikke overtrække kagen med fondant af en omgang. 

  13. Start med at rulle en del af din brune fondant ud i en størrelse, så du kan styre den til den høje kage. 

    Kom fondanten på foran, så du kan få den fordelt rundt om ansigtet. 

  14. Herefter kommer du stykker af fondant på til kagen er dækket og du er tilfreds med rynkerne og dens samlede udseende. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter
  15. Jeg har tilføjet lidt ekstra pynt, som jeg havde modelleret i forvejen. 

    Fordelingshat kage 3D Harry Potter