Go Back Email Link
Marcipankringle med nougat og orangefyld

Hvis du gerne vil have orangefyld i, så husk at hente min opskrift på appelsincurd, som du finder link til i blogindlægget ellers kan kringlen sagtens laves uden eller du kan rive lidt appelsinskal i fyldet.

Ingredienser
Kringledej
  • 1 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 150 g smør
  • 400 g hvedemel
Fyld:
  • 150 g marcipan
  • 50 g nougat
  • 25 g smør
  • 3 spsk sukker
  • 2-3 spsk appelsincurd du kan også bruge saft og revet skal fra 1 appelsin
Pynt
  • 1 sammenpisket æg
  • 15 g mandelflager
  • 1 spsk rørsukker
Sådan gør du
  1. Start med at røre gæren ud i lunkent vand.

  2. Tilsæt derefter æg, sukker og salt og rør det sammen.

  3. Tag et bagefad eller en stor skål og smuldr smør og mel sammen med fingrene.

  4. Tilsæt gærblandingen og ælt det hele godt sammen til en ensartet dej.

  5. Stil dejen til hævning i ca 1 time.

Imens laves fyldet
  1. Riv marcipan og nougat. (jeg kommer det egentlig bare i en foodprocessor)

  2. Tilsæt smør, sukker og appelsincurd og bland det hele godt sammen. Smag til med appelsincurden, så du er sikker på du får den orangesmag, som passer til dit bagværk. Jeg kan godt lide det smager af meget, men måske du hellere vil have at det er marcipanens smag, der træder frem.

Efter hævning
  1. Slå dejen ned og rul den ud til en firkant på 15 x 50 cm.

  2. Skær skæve indhak i begge sider, så der kommer en midte på dejen.

  3. Kom fyldet på midten af dejen og flet siderne ind over, så du får en flot flettet kringle.

  4. Lad kringlen hæve i 15 minutter.

  5. Pensl herefter kringlen med æg og drys med mandelflager og rørsukker.

  6. Bag kringlen i ca. 25 minutter ved 180 grader varmluft ovn.