Go Back Email Link
Glutenfri cheesecake med rabarberkompot

Portionsanrettet cheesecake uden raffineret sukker med en lækker glutenfri bund.

 TIP: Du kan sagtens lave en større cheesecake, men så skal du have lidt husblas i. Til denne portion ville jeg bruge 2 blade husblas forsigtigt varmet i en gryde sammen med citronsaft, lad den køle og kom i ostemassen. (Først skal husblassen ligge i blød i koldt vand) 

Antal: 4 glas
Ingredienser
Bund
  • 75 g mandler
  • 60 g dadler
  • 1,5 spsk vand
  • 3/4 spsk usødet kakao / bagekakao
Ostecreme
  • 150 g naturel flødeost
  • 3 dl skyr / yoghurt
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk sirup brug evt. steviasukker istedet
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
Rabarberkompot
  • 350 g rabarber
  • 1 dl vand
  • 5 dadler + 2 spsk vand
  • 1 spsk vanilje ekstrakt
TIP: Vanilje ekstrakt Jeg laver min egen vanilje ekstrakt ved at have en flaske med lidt hvid rom stående, som jeg kommer de tomme vaniljestænger i og så skal det bare rystes indimellem. Efter 6 måneder er det klar til brug. Du kan løbende fylde vanilje stænger på.
Sådan gør du
Bund
  1. Start med at komme mandler, dadler og vand i en blender og blend det til en fin masse. 

  2. Tilsæt kakaoen til massen og rør det godt sammen. 

  3. Fordel massen i 4 glas. 

Ostecreme
  1. Kom flødeost, skyr/yoghurt i en skål og pisk det sammen med citronsaft, sirup og vaniljeekstrakt.. 

  2. Kom det ovenpå bundene i glassene og stil glassene på køl. 

Rabarberkompot
  1. Skyl rabarberne godt og skær dem i mindre stykker. 

  2. Kom dem i en gryde med vand og varm dem op ved svag varme i 10-15 minutter. 

  3. Sørg for at dadlerne er uden sten og kom dem i en blender sammen med vandet. Blend det godt sammen og kom det i gryden til rabarberne. 

  4. Når rabarberne kan moses sammen til en kompot er den klar. Lad den køle af. 

  5. Vil du gerne have en mere ensartet kompot kan du blende den en tur med en stavblender. 

  6. Når rabarkompotten er kølet af kommes den mængde du vil have ovenpå ostecremen.