Go Back Email Link
Æblemousse på mandel-marcipan bund

En dejlig efterårskage med et lille julet tvist med de brændte mandler. 

Ingredienser
Bunden
  • 8 æggehvider
  • 100 g sukker
  • 220 g mandelmel
  • 220 g flormelis
  • 100 g revet marcipan
  • 60 g mandler
Æblemousse
  • 6 mellemstore æbler
  • 1,5 spsk citronsaft
  • 60 g sukker
  • 5 blade husblas
  • 2 dl piskefløde
Sådan gør du
Bunden
  1. Pisk æggehvider og sukker stift med en el-pisker. 

  2. Sigt mandelmel og flormelis i en skål og vend det i æggehviderne. 

  3. Riv marcipanen og hak mandlerne og vend det i dejen.

  4. Fordel i en smurt springform på 25 cm i diameter og bag ved 175 grader i ca. 20 minutter. 

  5. Lad bunden køle af. 

Æblemousse
  1. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker. 

  2. Kom æblerne i en gryde sammen med citronsaft og sukker og kog det til en mos. Blend det eventuelt med en stavblender til sidst, så det får en ensartet konsistens. 

  3. Kom husblassen i koldt vand i 5 minutter og smelt det derefter i æblemosen. 

  4. Lad æblemosen køle af og piske fløden til flødeskum. 

  5. Når æblemosen er kølet lidt af blandes det hele sammen og fordeles over bunden i springformen. 

  6. Stil på køl i 3-4 timer. 

  7. Pynt eventuelt kagen med hakkede brændte mandler lige inden servering.

Opskriftsnoter

Opskriften på brændte mandler findes her: Brændte mandler