Med denne lækre opskrift på risfrikadeller får du både en portion lækre smagfulde vegetar frikadeller og du får brugt de kogte ris, som ellers ikke ville blive spist.
Kom de kolde kogte ris i en skål.
Rens løget og hak det fint og kom det op i skålen.
skræl guleroden og vask squash og riv dem på et rivejern eller i en minihakker.
Kom feta/salatost, æg og havregryn op i skålen.
Hak persillen og kom den med og rør det hele sammen med dejkrogene på din elpisker.
Tilsæt salt og peber.
Varm en pande op og tilføj olie til stegning.
Kom farsen på i små klatter på størrelse med en spiseske.
Lad dem stege godt igennem på den ene side inden du vender dem.
Bliv ved til alle frikadeller er stegt.
Et alternativ til at stå med en pande og olie, er at stege dine frikadeller i ovnen. Kom dem på en bageplade med bagepapir med en spiseske og steg dem i en varm ovn.