Go Back Email Link
Rodfrugtmos - lav mos af dine rodfrugter
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
15 min
 

Denne lækre mos er nem at lave og smager skønt. Du kan tilføje lige de rodfrugter du har lyst til og bestemmer selv om den skal være med eller uden kartofler.

Det er stivelsen i kartoflerne, som sørger for at du får en luftig mos. Vil du hellere undgå almindelige kartofler, kan du ligesom jeg har gjort her, i stedet bruge søde kartofler.

Bemærk at mosen tager farve afhængig af hvilke rodfrugter du bruger. Især rødbeder farver meget og du vil få en meget rød mos.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 kg blandede rodfrugter (af dem 3-4 kartofler eller søde kartofler)
  • 20 g smør
  • ½ dl mælk
  • Salt og peber
  • Drys med persille
Sådan gør du
  1. Start med at skrælle dine rodfrugter og skær dem i mindre tern.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  3. Kog dem i ca. 15 minutter eller til de er møre.

  4. Hæld vandet fra og mos rodfrugterne.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  5. Kom smørret i den varme mos, så den kan smelte og rør herefter mælk i.

  6. Smag til med salt og peber.

  7. Hak lidt persille og drys på toppen.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos