Go Back Email Link
Kold kartoffelsalat med et tvist af grønt

Hvorfor ikke give lidt ekstra til den klassiske kartoffelsalat? - Her finder du en opskrift med den klassiske friske dressing fyldt med kartofler og lækkert sprødt grønt.

Ret: Salat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g kartofler
  • ½ sød kartoffel
  • ½ squash
  • 1/4 spidskål
  • dl A38
  • dl creme fraiche
  • 1-2 spsk finthakket løg
  • 2 tsk salt
  • 1/4 tsk peber
  • 1-3 tsk dijonsennep
  • 3 spsk hakket persille
  • 2 spsk hakket purløg
Pynt
  • cherrytomater og persille
Sådan gør du
  1. Start med at skrælle kartoflerne og den søde kartoffel og skær dem i mundrette tern.

  2. Kog kartofler og søde kartofler møre, men i hver sin gryde, da de sødekartofler ikke skal koge så længe som de almindelige kartofler. Kogetiden afhænger af størrelsen på dine kartoffelstykker.

    Dine kartofler er færdige, når du kan stikke en gaffel i uden at der er hård modstand. Husk at holde øje, så de ikke får for længe.

  3. Hæld derefter vandet fra og stil dem på køl til du skal bruge dem.

  4. Skyl squashen og skær den i mindre tern.

  5. Fjern eventuelt de yderste blade fra spidskålen og skær den i mindre strimler.

  6. Rør en dressing af A38, creme fraiche, finthakket løg, salt og peber. Tilsæt dijonsennep efter smag. Jeg kan godt lide dressingen har lidt bid, men smag dig frem.

  7. Tilsæt derefter hakket persille og purløg til dressingen og rør det godt sammen.

  8. Kom kartofler, søde kartofler, squash og spidskål i dressingen og vend dethele forsigtigt sammen.

  9. Pynt eventuelt med halve cherrytomater og persille. Stil kartoffelsalaten påkøl til den skal serveres.